0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Walt Disney Pictures / Album/Ritzau Scanpix
Foto: Walt Disney Pictures / Album/Ritzau Scanpix

I filmen 'Mulan' spiller den amerikanske, men kinesiskfødte skuespiller Liu Yifei hovedrollen som helten Mulan.

»Det er fuldkommen uhyrligt«: Kritikken vælter ned over Disneys nye storfilm

I Disneys nye storfilm ’Mulan’ takker koncernen myndighederne i den omstridte Xinjiang-provins for samarbejdet. Nu kritiseres koncernen for at have kastet al ære og skam over bord for at sikre, at filmen kan vises i Kina og dermed sikre millionindtægter.

FOR ABONNENTER

Den amerikanske underholdningsgigant Walt Disney har placeret sig selv midt i et politisk stormvejr, hvor filmkritikere og demokratiforkæmpere tager sig til hovedet og spørger, om det selskab, der engang var kendt for ’Snehvide’, ’Askepot’, ’Tornerose’ og ’Bambi’, nu fuldkommen har mistet kompasset.

Årsagen er storfilmen ‘Mulan’, der i fredags fik premiere i biograferne i Kina og andre asiatiske lande og samtidig blev lagt ud på Disneys egen streamingtjeneste Disney+ i bl.a. USA.

Balladen drejer sig ikke om selve filmen, skønt den mestendels er blevet mødt med lunkne anmeldelser i vestlige medier. I stedet vælter beskyldningerne ned over Disney for at samarbejde med kinesiske myndigheder, der er ansvarlige for massiv statsundertrykkelse, og helt usædvanligt har en boykot af filmen nu også udviklet sig til et symbol på kampen for politisk frihed flere steder i Asien.

Ahn Young-joon/Ritzau Scanpix
Foto: Ahn Young-joon/Ritzau Scanpix

Demonstranter har i flere asiatiske storbyer protesteret mod Disneys nye satsning ’Mulan’, der er blevet et symbol i kampen for frihed i blandt andet Hongkong. Her er vi i Seoul.

Den nye film er baseret på den kinesiske legende om kvinden Mulan, der under Wei-dynastiet for omkring 1.600 år siden forklæder sig som mand for at kunne melde sig som kriger og dermed forsvare sin far og bringe ære til familien. En form for kinesisk udgave af Jeanne d’Arc.

Af de rulletekster, der kører henover lærredet ved filmens afslutning, fremgår det, at en del af filmen er optaget i den omstridte Xinjiang-region i det vestlige Kina, hvor myndighederne ifølge FN har tvunget op mod én million muslimer i genopdragelseslejre for at gøre dem til borgere, der adlyder Kinas Kommunistparti. Derudover har myndighederne ved hjælp af blandt andet kameraer, tvungne blodprøver, politikontrol og indsamling af store mængder data gjort Xinjiang til det mest overvågede sted i verden i et erklæret forsøg på at hindre, at Xinjiang bliver et nyt arnested for islamistisk terror.

Det viser en komplet mangel på etik og moral og en total afkobling fra virkeligheden

I rulleteksterne udtrykker Disney en »særlig tak« til flere statslige institutioner i Xinjiang – heriblandt det offentlige sikkerhedskontor i byen Turpan, hvor nyhedsbureauet Reuters og avisen The Wall Street Journal for to år siden med billeder kunne dokumentere eksistensen af en stor genopdragelseslejr.

Ramaskrig

Blandt menneskerettighedsorganisationer vækker Disneys opførsel harme.

»Det er fuldkommen uhyrligt, at Disney har troet, at virksomheden kunne slippe af sted med at samarbejde med myndigheder, der har forårsaget så meget lidelse blandt befolkningen i Xinjiang. Det viser en komplet mangel på etik og moral og en total afkobling fra virkeligheden«, siger Phil Robertson, der er vicedirektør for Asien-afdelingen i Human Rights Watch.

Disney har ikke ønsket at svare på en henvendelse fra Politiken, og derfor er det uklart, hvad samarbejdet med sikkerhedskontoret og de øvrige statslige institutioner i Xinjiang er gået ud på.

Men i avisen The Washington Post går klummeskriveren Isaac Stone Fish endnu længere og beskylder Disney for at have hjulpet Kina med »at normalisere en forbrydelse imod menneskeheden«.

At gå sammen med Xinjiang er endnu et skridt, der binder Disney tættere til partiet

Ifølge ham har Disney været optaget af ikke at fornærme den kinesiske topledelse, siden filmen ’Kundun’ i 1997 vakte Kinas vrede, fordi den glorificerede Tibets åndelige leder, Dalai Lama. Det fik året efter Disneys daværende topchef, Michael Eisner, til at give en undskyldning til den ligeledes daværende kinesiske premierminister, Zhu Rongji, hvor han lovede, at »vi i fremtiden bør undgå en sådan ting, som fornærmer vores venner, i at ske«.

Disney blev taget til nåde, hvilket angiveligt var med til at muliggøre, at den amerikanske underholdningsgigant i 2016 kunne åbne et Disneyland i Shanghai.

»At gå sammen med Xinjiang er endnu et skridt, der binder Disney tættere til partiet«, skriver Isaac Stone Fish i The Washington Post.

Kinesisk pres

På et mere overordnet plan er kontroversen om den nye storfilm et af de hidtil klareste eksempler på, hvordan kultur og storpolitik bliver flettet stadig mere ind i hinanden.

I de seneste år har Kina udviklet sig til verdens næststørste filmmarked kun overgået af USA, hvilket har gjort de kinesiske biografgængere til en væsentlig del af Hollywoods indtjeningsgrundlag.

Men samtidig er den kinesiske topledelse yderst bevidst om at bruge sin økonomiske styrkeposition som et politisk pressionsmiddel. Der er flere eksempler på, at film angiveligt ikke har fået adgang til det kinesiske marked, fordi de indeholder kritik af Kina eller på anden måde kommer ind på emner, som kommunistpartiet ikke bryder sig om. For eksempel homoseksualitet eller omtale af massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Porten risikerer også at være lukket, hvis der medvirker skuespillere, som har udtalt sig negativt om Kina.

Ligeledes bliver kinesiske penge i stigende grad brugt til at finansiere store Hollywood-produktioner, samtidig med at stadig flere vestlige skuespillere får roller i kinesiske film.

Denne udvikling fik for to måneder siden den amerikanske justitsminister, William Barr, til at beskylde Disney for at »samarbejde« med Kina.

»Hvis Disney og andre amerikanske virksomheder fortsætter med at bøje sig for Beijing, risikerer de at underminere både deres egen fremtid og fremgang foruden den klassiske liberale orden, som har tilladt dem at blomstre«, sagde han ifølge den britiske nyhedskanal BBC.

Det har kostet Disney knap 1,3 milliarder kroner at producere ‘Mulan’, og The Wall Street Journal citerede i sidste uge unavngivne kilder for, at Disney allerede før de første optagelser var stærkt opsat på at sikre, at filmen ville få lov til at blive vist i de kinesiske biografer.

For at undgå problemer blev manuskriptet ifølge den amerikanske avis’ kilder delt med de kinesiske myndigheder, og Disney skulle også have modtaget input fra den kinesiske filmkommission, som advarede mod at fokusere på et bestemt kinesisk dynasti.

Støtte til politiet i Hongkong

I filmen spiller den amerikanske, men kinesiskfødte skuespiller Liu Yifei hovedrollen som helten Mulan.

Allerede i august sidste år skabte Liu Yifei debat, da hun på det kinesiske sociale medie Weibo støttede politiet i Hongkong. Det skete på et tidspunkt, hvor unge sortklædte demonstranter i Hongkong stort set hver weekend stødte sammen med politiet i deres kamp for mere politisk frihed. Betjente brugte tåregas og peberspray og foretog masseanholdelser, hvilket fik menneskerettighedsorganisationer til at beskylde politiet for unødig brutal fremfærd.

Disney forholdt sig udadtil tavs til Liu Yifeis offentlige opbakning til politiet. Til gengæld medførte hendes sympati for Kinas forlængede arm i Hongkong stor furore blandt demonstranter og demokratiforkæmpere.

Lynhurtigt bredte der sig på Twitter og andre sociale medier en opfordring til at boykotte den kommende film, og da en af Hongkongs mest kendte demokratiforkæmpere, 23-årige Agnes Chow, i sidste måned blev anholdt, blev hun af aktivister øjeblikkeligt udråbt til at være »den rigtige Mulan«.

»Vores Mulan. Vores stolthed«, skrev en bruger på Twitter i et opslag, der tydeligvis var ment som en hån mod Kina og Disney.

Den nye storfilm skulle oprindelig have nået biograflærrederne i marts, men premieren blev udskudt adskillige gange på grund af covid-19, og modviljen mod filmen bliver ikke mindre af, at den nu kommer på et tidspunkt, hvor situationen i Hongkong er værre end nogensinde før.

Kina indførte i slutningen af juni en ny sikkerhedslov, som reelt har fjernet al politisk frihed i Hongkong, og hvor det nu kan medføre fængsel på op til livstid at deltage i demonstrationer og andre protestaktioner mod det kinesiske styre.

Opfordringen til boykot er en ny måde for aktivisterne i Hongkong at genoplive deres bevægelse på

Wing-Fai Leung, der er specialist i kinesiske film på King’s College London, mener, at ‘Mulan’ kan bruges til at samle opbakning til demokratibevægelsen i Hongkong, men at det også kan føre til, at visse netbrugere og det kinesiske statsapparat ser filmen som en chance til at styrke nationalismen i Kina.

»Opfordringen til boykot er en ny måde for aktivisterne i Hongkong at genoplive deres bevægelse på. Men det kan også føre til bagslag og give filmen mere opmærksomhed«, siger hun.

Unge i fælles kamp

Sideløbende er filmen blevet et symbol på en ny udvikling i Asien, hvor unge i Hongkong, Thailand og Taiwan føler, at de står sammen i en fælles kamp for frihed.

De seneste måneder har Thailand været præget af næsten daglige demonstrationer mod landets militærregering, hvor de unge kræver et stop for den politiske undertrykkelse, indførelse af reelt demokrati og en indskrænkning af kongens magt.

Lillian Suwanrumpha/Ritzau Scanpix
Foto: Lillian Suwanrumpha/Ritzau Scanpix

I Bangkok reklameres der stort for den nye 'Mulan'-film, mens unge demonstranter i Thailand opfordrer til at boycotte filmen i sympati med demokratiforkæmpere i Hongkong og Taiwan.

Demokratiforkæmpere i Hongkong og Taiwan har støttet de thailandske unge, og nu kvitterer disse for opbakningen ved også i Thailand at opfordre til en boykot af ‘Mulan’.

»Hvis du støtter demokrati, bør du ikke se filmen. I Hongkong kæmper de imod Kinas Kommunistparti, mens vi i Thailand kæmper imod etablissementet. Men begge steder er det en kamp imod autoritarisme«, siger Tattep Ruangprapaikitseree, der er en af de mest kendte studenterledere i Thailand.

I Danmark introducerer Disney sin nye streamingtjeneste Disney+ på tirsdag, men ‘Mulan’ bliver først gjort tilgængelig for de danske kunder 4. december.

Derfor er det endnu uvist, hvordan den nye film bliver modtaget i Danmark.

Men Luke Patey, der er Kina-forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, ser en tendens til, at forbrugere i både USA, Europa og visse lande i Asien nu begynder at reagere på vestlige virksomheders engagement i Kina.

»I de seneste 20-30 år har det bare handlet om at få så meget ud af Kina som muligt, fordi det kinesiske marked voksede så hurtigt. Men nu er samarbejdet også blevet til en test af værdier«, siger han.

I et opslag på Twitter fælder Nathan Law, der er en af Hongkongs mest fremtrædende demokratiforkæmpere, denne dom over Disney ved at opremse, hvorfor alle bør boykotte ‘Mulan’:

»Det handler om hykleri. I Hollywood hævder de at omfavne social retfærdighed. Men i virkeligheden bøjer de sig på vanærende vis for det autokratiske Kina. De bringer skam over sig selv ved at holde værdier i hævd, som de ikke engang tror på. Film skulle være mere end penge«, skriver han.

Læs mere:

Thomas Thorhauge

Jørgen Leth + Simon Staho:  Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Laura Poitras + James Marsh i ilmsamtale:  Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Phie Ambo + Michael Madsen i filmsamtale:  Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«