Den amerikanske underholdningsgigant Walt Disney har placeret sig selv midt i et politisk stormvejr, hvor filmkritikere og demokratiforkæmpere tager sig til hovedet og spørger, om det selskab, der engang var kendt for ’Snehvide’, ’Askepot’, ’Tornerose’ og ’Bambi’, nu fuldkommen har mistet kompasset.
Årsagen er storfilmen ‘Mulan’, der i fredags fik premiere i biograferne i Kina og andre asiatiske lande og samtidig blev lagt ud på Disneys egen streamingtjeneste Disney+ i bl.a. USA.
Balladen drejer sig ikke om selve filmen, skønt den mestendels er blevet mødt med lunkne anmeldelser i vestlige medier. I stedet vælter beskyldningerne ned over Disney for at samarbejde med kinesiske myndigheder, der er ansvarlige for massiv statsundertrykkelse, og helt usædvanligt har en boykot af filmen nu også udviklet sig til et symbol på kampen for politisk frihed flere steder i Asien.
Den nye film er baseret på den kinesiske legende om kvinden Mulan, der under Wei-dynastiet for omkring 1.600 år siden forklæder sig som mand for at kunne melde sig som kriger og dermed forsvare sin far og bringe ære til familien. En form for kinesisk udgave af Jeanne d’Arc.
