Den trinde og cigarrygende kriminalkommissær Paul Trimmel fra Hamburg holder ind til siden kort før en tankstation i DDR. Han åbner kølerhjelmen på sin Taunus 17M og kigger sig omkring, inden han med en kniv skærer kileremmen over og stikker den i habitlommen. Så sætter han sig ind og kører de sidste meter til tankstationen, hvor han fortæller en mekaniker, at den der kilerem må være fløjet væk på motorvejen. Sådan en dims har han desværre ikke, oplyser mekanikeren surt.
»Hvad, har I ingen kileremme?«, siger Trimmel, mens han løfter sine enorme buskede øjenbryn. »Så må jeg hente én i Leipzig. Ring efter en taxi til Leipzig«.
Vi befinder os i 1970, da Tyskland var delt op i øst og vest, og Paul Trimmel har kun fået et transitvisum, der giver ham lov til at køre direkte til Vestberlin. Men det er tvingende nødvendigt for ham at komme til Leipzig, så han må benytte sig af tricket med kileremmen for at nå derhen.
Replikken på tankstationen gav titlen til krimien ’Taxi til Leipzig’, som blev første kapitel i den utrolige historie om tv-serien ’Tatort’ – gerningssted. En serie, som i sine første to årtier naglede vesttyskerne til sofaen, når den ikoniske og til dato uændrede intro brød løs. I de følgende tre årtier mødtes hele det genforenede tyske folk i sofaen. Eller måske ikke hele folket, men så mange, at serien er fortsat og fortsat og fortsat. På en god søndag nyder 12 millioner mennesker et mord til aftenkaffen.
