I æraen, hvor superheltene fra Marvel med Disney i ryggen svinger den store taktstok i Hollywood, er ersatz-religion blevet det nye sort.
Vore efterkommere vil ikke have svært ved at fortolke fænomenet som et typisk udtryk for en tid, hvor de menneskeskabte trusler mod livet på Jorden havde antaget dimensioner, som fyrede op under alskens eskatologiske forestillinger.
Således kom den nye Marvel-religion – og marvel handler jo om den undren, man oplever, konfronteret med det store og underfulde – til at handle om mennesket og dets behov for at se i øjnene, at kun ved at styrke menneskelig opfindsomhed og fællesskabsfølelse på tværs af forskellige kulturer kunne man gøre sig håb om at opveje menneskets selvdestruktive mørke side. Samt sælge en hulens bunke billetter.
Og vupti havde man i 2021 endnu et kosmisk ladet superhelte-epos ved navn ’Eternals’. De evige. Intet mindre. En saga bygget på en tegneserie af Jack Kirby om et hold udødelige helte – eller engle eller halvguder, om man vil – som skal komme overens med deres såre menneskelige sider, hvis de skal redde både sig selv, planeten og menneskeheden. Det sker i en slags fortsættelse af ’Avengers’ efter ’Avengers: Endgame’, thi i Hollywood er enden aldrig en ende, så længe der kan vrides flere klejner ud af den.
