I fiktioner om den napolitanske mafia Camorraen er der som regel én central karakter: Napoli. Det er her, Camorraen har rødder og næres, det er i byens forskellige kvarterer, klanerne deler magten mellem sig, og det er i byens gader, børn formes til rekrutter til et liv i hård kriminalitet.

Også i dokumentarfilmen ’Hide and Seek’ fremstår den fattige, nedslidte storby som et mytologisk sted, når den debuterende instruktør Victoria Fiores lader sit kamera drive gennem gaderne i sporet på den 10-årige Entoni. Han er en supercharmerende dreng, der vokser op i gaderne, mens hans bedstemor Dora ser bekymret til fra altanen. Hun har selv en kriminel fortid og frygter, at Entoni skal følge familietraditionen og ende i samme fængsel, som han far har siddet i det meste af sit liv.

Han er filmens hovedperson, men det er Napolis levende kulisse, der former portrættet som en tragedie. Byen er hans skæbne, og det er svimlende at tage med ham ud i de smalle gader, hvor religiøse optog af grædende, vaklende katolikker maser sig frem med trompetfanfarer, faner og flammende patos, hvor scooterne sværmer som hvepse, og de unge jubler og skyder med skarpt, da Napoli scorer til 2-1 i en radiotransmitteret fodboldkamp.

Fiores formår at gøre byen til et symbolsk rum i dramatiske tableauer, alene ved at fange gadelivet på de rigtige tidspunkter. Som de fantastiske åbningsbilleder af Entoni og de andre børn i det berygtede spanske kvarter, der slæber visne juletræer mod en byggeruin midt i kvarteret, hvor de sætter ild til dem. Det gør de hvert år. Børnene maler sig i ansigtet med tjære og kaster tøj, byggeaffald og gammelt ragelse på det monstrøse bål, og da vi ser Entoni slynge en klapvogn i flammerne, fornemmer man Fiores’ iscenesættelse af et overgangsritual for drenge, der skal blive mænd.

Byen som en forbandelse

Hvordan bliver man så det i Napoli, når man er vokset op i et kvarter med fængslede fædre som fraværende forbilleder? Entoni imiterer gangstere på film og fører sig frem som en lille bykonge med skarp frisure og læderjakke i stramt snit, når han flanerer med sin bedste ven, Dylan. Helt klart ude på ballade.

Han klasker de store teenagepiger i bagen og kører på scooter og taler til de voksne, som var de snart hans undersåtter. Men det nye armbåndsur, han sandsynligvis lige har stjålet, er for stort, siger han. Det glider hele tiden ned ad hans tynde arm. Entoni er bare et lille barn, og en kærlig dreng, men Napoli har slået rødder i ham. Han laver alvorlige drengestreger og nærmer sig en alder, hvor ungdomsfængslet lurer i horisonten på klippeøen uden for byen.

Doras bekymringer bliver større, da de italienske politikere vedtager en lov, der giver myndighederne ret til at tvangsfjerne børn fra familier med mafiabaggrund, og i de fire år, vi følger Entoni ind og ud af institutionerne, vokser fornemmelsen af en forbandelse, der hviler over byens børn. Entoni og snart også hans elskværdige tyksak af en lykkelig madglad lillebror må overgive hovedrollen til Napoli.