Hvad nu, hvis ... Åh, denne vidunderlige sætning, som har åbnet for alverdens fantasier om, at det hele kunne have været eller måske ligefrem kan blive meget anderledes – bedre eller værre – end det, vi hver dag går rundt i, og som Peter Plys og Æslet så rigtigt kalder en »trummerum«. Ja, de åbne muligheders sætning kan føre til alt, men i dette tilfælde: både for meget og for lidt. Kort fortalt et amfibium af en film, der prøver at tale til både børn og deres forældre med det resultat, at ingen af os får helt, hvad vi håber på.
Nå, men altså: Hvad nu, hvis der havde været hunde på planeten Krypton, dengang den spæde Kal-Els forældre puttede ham i en rumkapsel og sendte ham til Smallville i Midtvesten, før deres egen planet eksploderede? Og hvad så, hvis en lille golden retriever-hvalp smuttede med i den rumkapsel? Ville journalist Clark Kent – bedre kendt som Superman – så bo i Metropolis, nu sammen med en hund ved navn Krypto, udstyret med røntgensyn, flyvefærdighed og frelserforpligtelser ligesom sin herre?
