Der har sneget sig en tendens ind i måden at beskrive dokumentarfilm på, som afviger fra den klassiske opfattelse af, at det er virkeligheden set gennem et kreativt temperament.
Nu hitter udtrykket ’hybridfilm’. Det bruges som regel om film med dokumentarisk udgangspunkt, hvor en fiktiv iscenesættelse er så tydelig, at man lige må advare tilskueren. Du skal ikke tro, at alt, du ser her, bare er opstået helt organisk foran kameraet.
Det kan også være en krydsning mellem performance og dokumentar eller kunstfilm og dokumentar. Mulighederne er mange.
Så mange, at det kan komme til at dække over kunstnerisk ubeslutsomhed eller ligefrem grådighed, ja nogle gange desværre også over amatørisme.
