En dansk debut som instruktør af animationsfilm i spillefilmslængde er værd at fejre, og Mette Tange, animationsbachelor fra Viborg i 2009 og siden med erfaring fra større amerikanske og europæiske projekter, lægger endda her ud med en film om hotte eksistentielle temaer som identitetsusikkerhed, sammenhold og selvrealisering. Det hele udfolder sig så i fugleverdenen – og er desværre lidt for rodet.
Et vist konstruktionsbesvær er indbygget fra begyndelsen: ’Storken Richard’ (etterens titel i 2017) er nemlig ikke nogen stork. Men opdrættet hos en flok af de langbenede identificerer den kortnæbbede undermåler af en gråspurv sig som stork, så da flokken trak sydpå i etteren, troede han, at han skulle trække med. Trods sit beskedne vingefang nåede han dog også til Afrika, og her i toeren skal flokken så vælge én, der kan oplæres til anfører under det næste træk, nu nordpå.
