Med sine humane, omsorgsfulde og rummelige egenskaber er den sydkoreanske høne Leafie elskværdig hele vejen igennem den noget langtrukne tegnefilm, der har hendes navn som titel.
'Leafie' fortæller om en burhøne, der stikker af fra en snusket gård, bliver ven med anden strejfer og finder et forladt æg, hun nænsomt udruger, til det brister, og en ælling pipper ud i verden.
LÆS OGSÅ
Ællingen tror jo, at hønen er hans rigtige mor, og hun elsker ham, og så er der lagt op til en smule ballade og masser af letforståelig symbolik og hjertevarme i et rart knus af en film uden mageløse kunstneriske kvaliteter.
Bred palet
Men mindre end fantastisk gør det også fint i andre film på årets Buster Festival, der begyndte 13. september og siden har præsenteret et alsidigt, aldersdifferentieret program for mennesker fra 3 år og opefter til teenageårene. Et af temaerne blandt børnefilmene er forladthed.
Ligesom ællingen i 'Leafie' er drengene i den hollandske 'Fugleungen', den svenske 'Isdragen' og den sydafrikanske 'Lucky' blevet moderløse. Og igen ligesom 'Leafie' er 'Fugleungen' i øvrigt for lang. Hvilket er synd.
For skuespillet er så fint mellem den følsomme dreng Jojo og hans emotionelt tilpansrede far, der har mistet henholdsvis mor og hustru.
Jojo finder trøst i en allikeunge. I den mere eksperimenterende og humoristiske 'Isdragen' henter 12-årige Mik styrke i sin viden om hvalers adfærd og sin lige dele rationelle og drømmende tilgang til verden.
Miks mor er død. Storebroren er småkriminel. Faren er alkoholiseret trommeslager. Noget af det elegante ved 'Isdragen' er, at filmen med nærbilleder af Miks åbne ansigt samt med let karikerede voksenkarakterer og enkelte eventyrgreb viser omfanget af drengens forståelige mistillid til voksne og også hans indre livskraft.
Mens faren er i rehab, placeres Mik hos faster Lena i Nordsverige, hvor han langsomt accepteres af jævnaldrende og oplever, at der findes voksne, han kan stole på.
Dannelsesrejse
Den formmæssigt helt traditionelle, sydafrikanske 'Lucky' skildrer nogle af de samme emner og følelser. Da 10-årige Luckys mor dør af aids, sendes drengen til en alkoholiseret onkel, der ikke vil ham det godt. I stedet for at give op insisterer Lucky på at knytte venskab med en gammel indisk kvinde.
Egentlig bryder hun sig ikke om sorte. Modstræbende lukker hun alligevel Lucky ind i sit liv, og endnu to tilsyneladende umage væsener på årets Buster Festival får glæde af hinanden.
Et eventyr er den meget eksperimenterende børnefilm 'Swchwrms eventyr' bestemt. Også den handler om en dreng i sorg, men denne her brunkrøllede kloge knægt iscenesætter så godt, han evner, sit liv, så det er til at overkomme og overleve.
Forfatter vil han være, og han har allerede slutsætningen, men den røber han selvfølgelig ikke. Pseudonymet har han også fundet. Nemlig Swchwrm. Nu mangler han så en helt »ekstraordinær indledende sætning«, som han selv betror os i denne jeg-fortælling, hvor ikke alt altså er helt på plads i barnet endnu.
'Swchwrms eventyr' er en fantastisk fortalt film om en dagdrømmers sorg og styrke.
LÆS OGSÅ
Omvendt er den ligeledes hollandske ungdomsfilm 'Snackbar' en skuffende dokumentarismeinspireret, handlings- og drømmefattig film om indvandrerproblematikker i en forstad til Rotterdam.
Folk taler nedsættende om hinanden i lind strøm, og ingen har øjensynlig fået noget som helst godt forærende fra fødslen i det kvarter. Men det er, som om, 'Snackbar' hverken kommer over eller under konstateringen af, hvordan tingene ser ud.
Og til trods for fine intentioner om at skildre virkeligheden solidarisk er resultatet altså en meget forudsigelig film.
Uforudsigelig mystik
Helt anderledes uforudsigelig er den amerikanske 'Electrick Children'. Så syret, at man fornemmer inspiration fra David Lynch årgang 'Twin Peaks'.
Og fascinerende hemmelighedsfuld i fortællingen om en pige, der er vokset op i en patriarkalsk mormonfamilie og vitterlig tror sig gravid ved Guds hjælp alene og så oven i købet ligner en guldhåret engel i bondekjole.
På flugt fra et faderplanlagt tvangsbryllup havner hun i Las Vegas, knytter sig til potrygende skater-hippies og forfølger hele tiden tanken om at løse en gåde. 'Electrick Children' er en ujævn og aparte konstruktion, der kæler for sine modsætningsfyldte billeder.
Men det er også en fascinerende sær og meget musisk klippet film, der har sit eget liv og bliver hængende i kroppen længe efter, man har set den. Og så indeholder den i øvrigt også svigt og håb.
fortsæt med at læse
