De 'voksne børn' kalder vi de børn, der tidligt må tage et større ansvar for deres eget liv, deres søskende eller hele familien, end de har alderen til, fordi deres voksne ikke selv kan, på grund af sygdom, misbrug, totalt fravær.
Udtrykket markerer, at de børn berøves noget af barndommens ret til leg og beskyttelse – men erkender på den anden side, at ethvert barn, ligesom den voksne, til syvende og sidst står alene med livets krav, de rimelige såvel som de næsten uoverkommelige.
Lyspunkter
En børnefilmfestival med respekt for sig selv og sit publikum viser nogle film om den slags barndom, så det gør Buster.
I årets film må bl.a. børn fra Nord- og Sydamerika, fra Schweiz, Sverige og Sydafrika undvære én eller begge forældre.
Nå ja, i den danske 'Hemmeligheden' med premiere under festivalen har de tre børn sådan set deres mor endnu – hun er bare død og gemt væk i kælderen.
»Efter min mening kan man fortælle alle slags historier til børn og unge«, siger instruktøren Morten Køhlert, »man skal bare også huske på, at enhver sørgelig historie også har et lyspunkt ... ligesom i virkeligheden«.
Livets alvorlige humor
Lyspunkter er der jo også nok af i de kommende 11 dage, f.eks. poetiske kortfilm for de mindste, animerede fabelvæsener som 'Grøffeldyret' og 'Spirillen' eller årets store Jannik Hastrup-retrospektiv, fra 'Bennys Badekar' til 'Cirkeline' og 'Cykelmyggen'.
Det fine animationsprogram rummer også den franske allegori 'Maleriet', der handler om livet som skaberværk og om de 'færdigmalede' figurers udstødelse af ... ja, lige præcis: fejlfarverne.
Skal børnefilm da altid handle om problemer?
Næ, men de børnefilm, der kun vil være sjove – ingen nævnt, ingen glemt – skal vi nok få at se i biffen.
Buster giver os noget andet: viser os én gang årligt film fra hele verden, der forener livets alvor med børns og unges humor og synsvinkler, men som sjældent eller aldrig får en chance i danske biografer.
De er jo optaget af underholdningsfilm for mere og mere barnagtige voksne.
fortsæt med at læse
