Har man ikke en original idé, er en efterligning med godt håndværk vel ikke at kimse ad. Sådan kan folkene bag ’Disturbia’ med rette have tænkt – som så mange andre i filmhistorien.
Den uoversættelige titels ordspil på ’suburbia’ går både på ’forstyrrelser’ i det velhavende villakvarters idyl og i den velstimulerede Kales adfærd: Opfarende efter farens død i en trafikulykke har han knaldet sin nedladende skolelærer en på brillen – og er idømt tre måneders husarrest med ’elektronisk fodlænke’. Mere end 30 meter fra hjemmets sensor får den politisirenerne til at nærme sig.
Slet skjulte øjne
Kale fordriver tiden med at lure på naboerne, og her er vi jo ved efterligningen: Også James Stewart var bundet til hjemmet af et brækket ben, mens hans ’Skjulte øjne’ lurede på naboer. Produktionen af ’Disturbia’ blev faktisk udsat ved meddelelsen om 1998-remaket af ’Skjulte øjne’ med Christopher Reeve, men nu er den her altså.
Hitchcock er en stor alen at måle sig med, og dét har instruktøren her med det ellers så musikalske navn (og senest æren af ’Two for the Money’) ikke formatet til.
Sympatiske lurere
Shia LaBeouf har potentiale som en ung Dustin Hoffman og i hvert fald til en begavet og sympatisk 17-årig Kale. Som Ashley, datter af dem, der lige er flyttet ind ved siden af, kan Sarah Roemer også mere end bare at tage solbad ved svømmepølen. Snart kysser de jo på hinanden – når de da ikke i fællesskab med videokamera og mobiltelefoner overvåger en tredje nabo, mr. Turner (David Morse, Björks vært med de hæmmede aggressioner i ’Dancer in the Dark’).
Han har sene damebesøg, han kører i en bulet bil magen til den, der er efterlyst efter et kvindemord – og nu begynder han også at bage på Kales mor (Carrie-Anne Moss fra ’Matrix’).
Håndværk kører i grøften
Så vidt, så godt, historien søger med habilt håndværk en vej mellem suspense og highschool-romance – om end med hældning mod do.-farce, så snart Kales ret fjottede kammerat Ronnie dukker op. Men da handlingen endelig sætter farten op mod kulmination, tipper den durk i grøften – eller rettere: i en splatterkælder fuld af ligsuppe!
Virkningen er modsat den tilsigtede: Et vantro grin over, at en film kan begynde så lovende – og så ende som ren ufrivillig selvparodi!?
fortsæt med at læse
