Hvor andre piger som børn havde usynlige veninder, havde Marilyn Mazur en usynlig danselærerinde ved navn mrs. Mystikulov. Anekdoten knytter smukt an til billederne, der danner sig af den helt unge pige, der rejste i hælene på Palle Mikkelborgs V8. Som uanset hvor og hvornår de spillede, dansede vildt og inderligt foran scenen til musikken. Det er i denne beskrivelse af percussionisten Marilyn Mazurs drift til at udtrykke sig frigjort kropsligt, at Christian Braad Thomsens portrætfilm zoomer ind på det essentielle. Herfra er springet kun kort til scenen med den unge musiker, der med sin talking drum under armen og klokker ringlende om anklerne dansede rundt som eksotisk-musikalsk indslag i Miles Davis' orkester i midt-80'erne. Marilyn Mazur er et af Danmarks største internationale navne og en virkelig original musikalsk skikkelse. Så en portrætfilm er helt på sin plads. I stedet for en historisk-pædagogisk redegørelse har filmmanden og jazzkenderen Braad Thomsen valgt en fremgangsmåde, hvor både kunstneren og musikken får lov til at tale ud. Især for musikkens vedkommende er det velgørende. Det er så at sige musikken, der skal forklare musikeren snarere end omvendt. Det gør 'Queen of Percussion' til et musikerportræt med musikken i centrum. En meget omhyggelig introduktion til de mange instrumenter i Mazurs arsenal opleves som en noget omstændelig introduktion placeret tidligt i forløbet. Til gengæld kommer det biografiske stof om Mazurs familiebaggrund relativt sent. Denne springende tilgang med masser af musik og sparsomme informationer er med til at gøre filmen en snert indforstået. Man oplever udstrakte præstationer af navnløse musikere og kommer igennem et længere interview med ægtemanden og bassisten uden at få at vide, at han hedder Klaus Hovmand. Det fremgår senere af rulleteksterne. Jazzkendere vidste det selvfølgelig nok i forvejen. Braad Thomsen har ikke villet lade konkrete informationer forstyrre musikken, men nogle gange er det faktisk mere distraherende ikke at få noget at vide. Men grundlæggende sympatisk og udmærket med et musikerportræt med musikken og musikerfølelsen i centrum.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























