Der er pokkers til forskel på en grisebasse og en zebra, men der er ingen tvivl om, at forbilledet bag filmen om den vakse lille zebra i 'Fartstriber', er det 10 år gamle hit 'Babe - den kække gris'. Grisen Babe troede, den var en hyrdehund. Zebraen Striber tror, den er en væddeløbshest. Begge film foregår på en bondegård, og i begge tilfælde er der tale om en film, hvor tricket er, at bondegårdens levende dyr taler og tænker som mennesker. Både den filosofiske pony, den kloge ged, den kulrede hane og selvfølgelig også hovedpersonen Striber - en frisk dreng af en Zebra. Også i 'Fartstriber' er det op til dyr med vinger at levere den mest fjollede humor. Her først og fremmest i skikkelse af en gangsterpelikan, der tror, den er en Gås, men i virkeligheden er ikke så lidt af en kylling. Michael Carøe har morsomt lagt stemme til Gås, mens Martin Brygmann og Peter Frödin klarer hiphopfluerne Spy og Spade, der elsker al mad, men især »slik og bæ«. Uden at have 'Babe's originalitet eller charme er 'Fartstriber' ikke desto mindre som startskud på sommerferien blevet en o.k. sjov og frisk lille børnefilm. Historien er den gode gamle kendt fra X antal børnebøger. Nemlig fortællingen om et aparte dyr, der så gerne vil ligne de andre, men bliver mobbet og må indse, at det gælder om at være tro imod sig selv. Uanset hvor fejlplaceret man føler sig som cirkusdyr på en bondegård. Thi så kan en grim ælling blive en hvid svane, og hurtigstribet zebra med korte ben spæne fra selv den mest ædle og højrøvede galophest. Om det ligefrem kan forvandle en kugleskør pelikan til en tomhjernet gås betyder mindre. Det sker helt af sig selv.