En skolelærer fortæller, hvordan det bolivianske samfund er opdelt i socialklasser. En bonde forklarer om afgrøderne, der dyrkes på hendes egn. En anden kvinde siger genert, men bestemt, at hun helst ikke vil udtale sig, i Niels Boels dokumentarfilm 'Stemmer fra Bolivia'. Instruktøren respekterer ikke blot kvindens blufærdighed. Han har også filmet livet på bjergegnen i respekt for, at der går det stille og roligt for sig med undtagelse af de dage hvert år, hvor handelsfolk og indianske bønder strømmer til for at deltage i markedet. Til daglig er tempoet lavt, og forandringerne få, men alligevel indimellem betydelige. Da landsbyen Azurduy får sin første telefonforbindelse, fejres det både med øl til teknikerne og velsignelse af apparatet. 'Stemmer fra Bolivia' er en sympatisk og stemningsfuld, traditionel dokumentarfilm med indtryksfulde billeder og ansigter. Men den er også tålmodighedskrævende i sit anti-hektiske tempo og sine fortælletekniske gentagelser. Der sker ikke så voldsomt meget på dén egn i Bolivia. Man får virkelig, virkelig lyst til at opleve den i virkeligheden, men bliver i filmlængden en anelse mæt af bare at se på den.
Den velsignede telefon
Lyt til artiklen
