Salâm, smukke

I filmen 'Salâm, Smukke' stritter Nazli, spillet af Sara Sommerfeld, imod sin families planer om et iransk giftemål. Hun løber hjemmefra og lige ind i armene på den ærkesvenske og flinke rod Johan. -PRfoto.
I filmen 'Salâm, Smukke' stritter Nazli, spillet af Sara Sommerfeld, imod sin families planer om et iransk giftemål. Hun løber hjemmefra og lige ind i armene på den ærkesvenske og flinke rod Johan. -PRfoto.
Lyt til artiklen

Den ambitiøst poetiske originaltitel 'Vingar av glas' dufter af drama, men det forekommer nu mest rimeligt at se den 43-årige iransk- fødte instruktør Reza Baghers svenske spillefilmdebut 'Salâm, Smukke' som komedie. For med alt sit debatstof rummer den dog lystspillets sikre kendetegn: morsomme scener med komisk karikerede bifigurer samt en happy ending på al fortvivlelse. Nazli på 18 er yngst af den iranske indvandrer Abbas' to døtre, men også mest selvstændig, velintegreret set fra en svensk synsvinkel. Men ikke i forhold til den iranske (og gammeldanske) opskrift: 'Vi i vor familie følger faders vilje'. Dét gør storesøster Mahlin og er for resten glad for den mand, hendes far har udset til hende, men Nazli stritter kategorisk imod. Hun spilles af den håndfast smukke Sara Sommerfeld (den svensk-græske dreng Tsatsikis mor i to'eren 'Venner for altid'), mens fætter Hamid med videobutikken, hvor hun får arbejde, er dén Rafael Edholm, vi allerede så som klam latin lover i 'Den eneste ene'. Flotte Hamid regner Nazli for sikker gevinst, så meget des mere som Abbas skylder ham penge. Hans tilnærmelser udarter til voldtægtsforsøg, men han har gjort regning uden værtinde, Nazli dropper ham og jobbet. Den klamme sheik dukker alligevel op til søsterens bryllup, og skønt den rasende Nazli ydmyger ham offentligt, tror far Abbas ikke på hendes påstande. Hun løber hjemmefra, til den ærkesvenske og flinke rod Johan (Alexander Skarsgaard), som hun er blevet lun på efter hans mislykkede røveriforsøg i videobutikken. Disse ret tyndt begrundede romantiske forviklinger er handlingens motor, men de kulturelle modsætninger og den grundlæggende kærlighed mellem generationerne dens centrale motiv. I rollen som den svage far, pudsigst når han puster sig mest op, truer Said Oveissi med at tippe over i en Onkel Tom-kliché, men der er bevægende glimt i samspillet mellem far og datter, i klemme mellem kulturerne på hver sin måde. Også omgivelsernes reaktioner, fra Nazlis iransk-svenske kæmpefamilie til hendes svensk-svenske score-veninde, indbyder til genkendelse og debat blandt jævnaldrende ligestillede, i Danmark såvel som Sverige. For vel er der ingen mangel på lignende historier - så at sige: fra 'Romeo og Julie' over 'Indenfor Murene' til vor egen 'Pizza King'; men de finder også stadig et nyt publikum, der selv sidder midt i suppedasen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her