Arthur Miller er mest berømt som skuespilforfatter. 'En sælgers død' (1949) og 'Heksejagt' (1953) placerer ham centralt i anden halvdel af det 20. århundrede. Begge stykker er blevet filmatiseret. I 1961 skrev han manuskript til 'The Misfits' instrueret af John Huston. Mindre kendt er debutromanen 'Focus' ('En mands ansigt') fra 1945. Det er denne roman, den modne debutant Neal Slavin har valgt at filmatisere. Desværre på ganske slavisk manér. Temaet er intolerance, og budskaberne bliver skåret ud i solidt pap. Moralsk dirrende og indholdsmæssigt tunge replikker trækker filmen tilbage til en anden tidsalder, hvor dramatik var dramatik - også selv om den i dette tilfælde var en roman. Sammenligner man f.eks. med et tematisk beslægtet dansk stykke som Kjeld Abells 'Anne Sophie Hedvig', så er der tale om et plot uden de store raffinementer eller dybder. Det er kun i et enkelt afgørende dramatisk kunstgreb, at man ser storheden. I 'Focus' kommer verden nemlig til at se ganske anderledes ud takket være et enkelt sæt briller. Det er personalechefen Laurence Newman, der på opfordring fra sine foresatte køber et par briller. Desværre giver brillerne med det mørke stel og de runde glas ham et umiskendeligt intellektuelt jødisk præg. Newman er ellers lige så anglo-arisk som sin bøffel af en nabo. Men naboen Fred (spillet af rockstjernen Meat Loaf Aday) er ligeglad. Newman er blevet stemplet som mistænkelig. Hvis ikke jødisk, så i hvert fald blødsøden eller en slags intellektuel. Nu går det hurtigt ned ad bakke med Newmans sociale anseelse. USA er i krig med Tyskland. Stærke kræfter mener imidlertid, at det ikke burde være Hitler, men jøderne, niggerne og kommunisterne, et hvidt kristent Amerika bekæmpede. Organisationen Union Crusaders under ledelse af præsten Fader Crighton er ved at overtage nabolaget i Brooklyn, og den lille kontorist Newman, der indtil da har været duk-nakket konformist, bliver nu placeret i samme udsatte position som den jødiske kioskejer Finkelstein. Takket være et par briller, han kun modvilligt anskaffede sig, ser omverdenen anderledes på ham, og han selv tvinges til at se på verden med andre øjne. Han tvinges til at se sin egen medmenneskelighed i øjnene. Den lurende racisme og intolerancen er aldrig langt væk. Hverken mccarthyisme eller Birmingham, Alabama er særlig fjern fortid. For slet ikke at tale om Le Pen. En fortælling som 'Focus' vil altid kunne fungere som en påmindelse. Det er et grundlæggende sympatisk projekt, men desværre bliver Neal Slavins firkantede filmatisering ikke nærværende eller påtrængende. William H. Macy er vanen tro upåklagelig i hovedrollen, men rundt om ham virker 'Focus' som et stift stykke dramatik instrueret med en løftet pegefinger. Sammenlignet med en moderne arvtager som 'American History X' virker 'Focus' som et indigneret relikvie fra en anden tid. Den er lavet så sent som i 2001, men det er ikke helt nemt at se. At fil-men er blevet udset til dansk premiere netop nu, ligner et klart og forståeligt politisk signal. Det bliver filmen dog ikke mere spændende af.