At være pensionsmoden er ikke det samme som at være ubrugelig. Erfaring og en gammel stivnakke er ikke at kimse ad. De stive nakker tilhører Clint Eastwood, Tommy Lee Jones, Donald Sutherland og James Garner, der spiller fire gamle gutter, som får en sidste chance for at vise hvad de dur til. Den gamle vovehals Frank Corvin har altid ærgret sig over, at han aldrig fik chancen som astronaut. Han var tæt på i 1958, men så blev han og hans dumdristige makker Hawk erstattet af en chimpanse. Til sin store overraskelse får han imidlertid en sidste mulighed, da en særlig vigtig russisk kommunikationssatellit er ved at falde ned. I afspændingens navn har NASA tilbudt at redde 'Ikon'. Satellitten bliver imidlertid mærkeligt nok navigeret af et antikveret amerikansk styringssystem. Hvordan tophemmelig amerikansk teknik midt i den kolde krig endte om bord på en sovjetisk satellit, ja det er et godt spørgsmål. Under alle omstændigheder er de unge computertroldmænd hjælpeløse. Kun gamle Corvin kan knække nøden. Det var nemlig ham, der engang midt i stenalderen designede systemet. Corvins gamle fjende Bob Gerson må sluge sin stolthed og bede Corvin om hjælp. Corvin accepterer på én betingelse. At hans gamle Team Daedalus får lov til at blive sendt ud i rummet. Omsider som mænd af den rette støbning. Den uforligneligt knastørre Eastwood er pensionisten Corvin. Gamle tante Garner er den talentløse prædikant Tank Sullivan. Den opskræppende Tommy Lee Jones er det furede flyver-es Hawk og Donald Sutherland er astrofysikeren og kussetyven Jerry O'Neill, der på sine gamle dage lever af at bygge rutschebaner. Sutherland med sovekammeransigt og gebis er den bedste af de fire, men det er en herlig kvartet. Til stor overraskelse for både Gerson og de unge NASA-løver klarer de gamle mænd med hiv og sving og prusten det skrappe testprogram for astronauter. Hele spillet mellem ungdommelig selvsikkerhed og erfaringens durkdrevne glimt i øjet er svært underholdende og sålænge 'Space Cowboys' holder sig ved jorden, er Eastwoods helte et gennemført hyggeligt bekendtskab. Men det går desværre alt sammen fløjten, da det rent faktisk lykkes for Team Daedelus at stige til vejrs i en rumfærge. På en umulig mission, hvor hele verdens skæbne kan vise sig at afhænge af fire cowboys, der ellers for længst var redet ind i solnedgangen. Den underfundige humor, der så indlysende er den rette støbning for den geriatriske komedie 'Space Cowboys', bliver ærgerligt nok underløbet af alt for forudsigelig action og sentimentalitet. Da jordforbindelsen ryger, knækker filmen i to umage stykker. Dog er heldigvis det første stykke også det største stykke.