Hvorfor sidder Charles Xavier alias Professor X egentlig i kørestol?
Og hvordan blev Erik Lensherr alias Magneto til hans ærkefjende?
De spørgsmål nager næppe hele menneskeheden, men for fans af Marvels superheltehold af X-Men er det nu en lettelse at få dem besvaret. Det får vi nu.
Og samtidig får vi endnu et bud på den amerikanske begrebsforvirring mellem crime fiction og verdenspolitiske realiteter, som f.eks. finder udtryk i en betegnelse som ’slyngelstater’.
Starten på et langt fjendskab
For hvordan kom Professor X og de ’særlig begavede unge’ fra hans regeringstro læreanstalt for mutanter i dette ulyksalige modsætningsforhold til Magneto med den anderledes desillusionerede indsigt i Washingtonregeringens planer om at indespærre alle superkraft-afvigerne med henblik på en grum ’Endlösung’?
Nu kan vi endelig tids- og stedfæste skismaets uigenkaldelige indtræden: en strand i Cuba 28. oktober 1962.
Dén dag og på dét sted reddede Charles Xavier og Erik Lensherr sammen verden fra atomragnarok. Hvis vi altså skal tro denne overraskende ny fremstilling af historien om de nervepirrende timer, der blev et vendepunkt i den kolde krig, væk fra gensidig udslettelse og hen mod nedrustning.
Men som for d’herrer mutanter blev indledningen til et evigt fjendskab.
Sådan begyndte det hele
Efter tre X-Men-film (2000, 2003 og 2006) plus én om Wolverines oprindelse (2009) får vi altså her en prequel om, hvordan det hele begyndte: I 1944 boede overklasseknægten Charles Xavier med de overmenneskelige telepatiske evner i det palæ, der senere skulle blive akademiet for X-Men.
LÆS ANMELDELSE Ny X-Men strutter af klofedt
Erik Lensherr var derimod en polsk jødedreng, som i fortvivlet raseri over nazisternes mord på hans mor opdagede sine telekinetiske evner: Den mand kan løfte jern – en hel ubåd om nødvendigt – ved tankens kraft.
Tilnavnet Magneto får han, da han som ung møder Charles og hans plejesøster Raven, den blåviolette skønhed, der kan antage alle andres skikkelse og kalder sig selv Mystique. Charles’ evner sætter ham også i forbindelse med mutanterne Havok, Banshee, Hank/Beast og Angel (Wolverine og Storm kom først til senere, også i tegneserien).
Hele holdet samarbejder med CIA-agent Moira MacTaggert, trods aggressiv mistænksomhed højere oppe i CIA og i Pentagon. Men deres farligste fjende er Sebastian Shaw alias den nazistiske Dr. Schmidt, det egentlige mål for Erik Lensherrs private hævntogt.
Atomristet nazibacon
En film om X-Men uden Wolverine eller Storm og uden Patrick Stewart og Ian McKellen som hhv. Xavier og Magneto?
LÆS OGSÅ Antirygere: 'Wolverine' behøver ikke ryge cigar
Dét undgår ikke helt at minde om dyrlægens natmad uden saltkød eller sky. Men leverpostej med ristet bacon går jo også an, og Kevin Bacon bliver virkelig godt atomristet som nazimutanten Shaw. James McAvoy er Charles X, og ikke mindst Michael Fassbender som Erik illuderer perfekt hhv. humanitær optimist og pessimist.
Men det overraskende rappe og spiselige resultat skyldes jo ikke mindst billeddigitaliseringens superkræfter – og så hele indramningen af den pseudo-darwinistiske pølsesnak i nok så dokumentfast historie: 40’ernes nazisme og 60’ernes borgerretsmarch genlyder i snakken om afvigeres ret til at leve.
Og Khrusjtjovs faktiske FN-tale såvel som Kennedys tv-tale til nationen efter Cubakrisen redder med deres globale alvor den foregående scenes regn af missiler, der telekinetisk penduleres mellem krigsskibene og kysten, fra at drukne i utilsigtet latter.
fortsæt med at læse
