0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto fra filmen
Foto: Foto fra filmen

Egon, med sin cykel, og Dagmar skal grueligt meget igennem, inden de bliver frie myg igen. Foto fra filmen

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritik Cykelmyggen Egon møder dansemyggen Dagmar

Cirkelines far og Snudens far har lavet en film, der er stor tegnefilmkunst for alle aldre.

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De havde begge børnekulturelle nyklassikere bag sig, da de i 1971 slog pjalterne sammen og tegnede sig for den eneste børnefilm, der senere skulle få plads blandt dansk filmhistories tolv kanoniserede værker: ’Bennys Badekar’ var – siger kanonudvalget bl.a. – »et blomsterbarn af sin tid, der ønskede at give al magt til fantasien«.

Først nu, en menneskealder senere, har Cirkeline-far Jannik Hastrup og Snude-far Flemming Quist Møller atter slået pjalterne og den uspolerede barnlige livsappetit sammen og gentaget deres særlige, enkle animationskunst, hvor »fordringsløsheden vendes til en charmerende og jazzet styrke, der appellerer både til børn og voksne«, igen ifølge kanonudvalget.

Vidtløftigheder vs. poetisk enkelhed
Med cykelmyggen Egon og dansemyggen Dagmar er det, ligesom det synes at være med de kanoniserede tegnefilmmakkere selv: Hvor forskellige de end er, kalder de det bedste frem i hinanden. Quist Møllers cykelmyg, som fornyede den danske billedbog med sin første hårde spurt allerede i 1967, får noget målrettet at bruge sin energi på i mødet med dansemyggen Dagmar – ligesom ophavsmandens rastløse hang til vidtløftigheder bliver holdt på sporet af Hastrups poetiske enkelhed.

Med afsæt i den første billedbog følger filmen Egons tilblivelse som ’cykelmyg’: Fra larvelivet under vand klækkes kræene og går på vingerne – undtagen Egon, der er faldet for en cykel, som nogle cirkuslopper har tabt af gøglervognen. Via det berømte billede af skovtroldens jordbærtud, som slynger Egon fra sig i et kæmpenys, når vi frem til mødet med Dagmar, der hellere vil danse til Musekternes Bazar-rytmer end svirre rundt i luften.

Arbejderkamp i myreland
Egon bliver ret betaget i forbifarten, men med hele kroppen dunkende af pubertetens EPO vil den rastløse yngling videre verden rundt. I et diskret portræt af de første forelskelser i den alder, hvor pigernes udvikling løber fra drengenes, følger vi nu Dagmars kærlige manipulationer, hjulpet af en lille katastrofe i insektverdenen:

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden

Morten Langkilde

På sydfynsk ø spiller købmanden Chopin, mens du handler

Oldtidsgrave, vild natur, stolte søfartstraditioner og dansk mad:  Læserne viser vej til oplevelser i Det Sydfynske Øhav

Morten Langkilde

De sydfynske øer er bakketoppe i et sunket Atlantis

Morten Langkilde

Majtræet 'blomstrer' kun på to øer én gang om året

Morten Langkilde