Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto fra filmen
Foto: Foto fra filmen

Egon, med sin cykel, og Dagmar skal grueligt meget igennem, inden de bliver frie myg igen. Foto fra filmen

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritik Cykelmyggen Egon møder dansemyggen Dagmar

Cirkelines far og Snudens far har lavet en film, der er stor tegnefilmkunst for alle aldre.

Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De havde begge børnekulturelle nyklassikere bag sig, da de i 1971 slog pjalterne sammen og tegnede sig for den eneste børnefilm, der senere skulle få plads blandt dansk filmhistories tolv kanoniserede værker: ’Bennys Badekar’ var – siger kanonudvalget bl.a. – »et blomsterbarn af sin tid, der ønskede at give al magt til fantasien«.

Først nu, en menneskealder senere, har Cirkeline-far Jannik Hastrup og Snude-far Flemming Quist Møller atter slået pjalterne og den uspolerede barnlige livsappetit sammen og gentaget deres særlige, enkle animationskunst, hvor »fordringsløsheden vendes til en charmerende og jazzet styrke, der appellerer både til børn og voksne«, igen ifølge kanonudvalget.

Vidtløftigheder vs. poetisk enkelhed
Med cykelmyggen Egon og dansemyggen Dagmar er det, ligesom det synes at være med de kanoniserede tegnefilmmakkere selv: Hvor forskellige de end er, kalder de det bedste frem i hinanden. Quist Møllers cykelmyg, som fornyede den danske billedbog med sin første hårde spurt allerede i 1967, får noget målrettet at bruge sin energi på i mødet med dansemyggen Dagmar – ligesom ophavsmandens rastløse hang til vidtløftigheder bliver holdt på sporet af Hastrups poetiske enkelhed.

Med afsæt i den første billedbog følger filmen Egons tilblivelse som ’cykelmyg’: Fra larvelivet under vand klækkes kræene og går på vingerne – undtagen Egon, der er faldet for en cykel, som nogle cirkuslopper har tabt af gøglervognen. Via det berømte billede af skovtroldens jordbærtud, som slynger Egon fra sig i et kæmpenys, når vi frem til mødet med Dagmar, der hellere vil danse til Musekternes Bazar-rytmer end svirre rundt i luften.

Arbejderkamp i myreland
Egon bliver ret betaget i forbifarten, men med hele kroppen dunkende af pubertetens EPO vil den rastløse yngling videre verden rundt. I et diskret portræt af de første forelskelser i den alder, hvor pigernes udvikling løber fra drengenes, følger vi nu Dagmars kærlige manipulationer, hjulpet af en lille katastrofe i insektverdenen:

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden