En film, der både vil være drengerøvsromance, romantisk komedie og spionfilm på en gang, burde være dødsdømt, men uden at være nogen synderlig tankevækkende eller original film lykkes 'This Means War' på sin helt egen måde - også selv om det i udgangspunktet virker slemt kalkuleret med en film, der både skal tilfredsstille de kvindelige tilskuere og de mandlige. Professionel brutalitet
Filmen følger de to CIA-agenter FDR (Chris Pine fra 'Star Trek') og Tuck (Tom Hardy fra 'Inception'), som udfører alle operationer sammen og er hinandens bedste venner. De er trænet til enhver tænkelig situation, og de har muskler, reflekser og håndvåben nok til at slippe levende fra de største farer.
LÆS OGSÅDansk-instrueret Hollywoodfilm får ingen blød landing
Filmens indledende scene, hvor en hemmelig kidnapningsaktion ender i et temmelig offentligt blodbad, demonstrerer deres professionelle brutalitet, som de dog vender mod hinanden, da de forelsker sig i den samme kvinde og tager alle midler i brug for at vinde hende. Sød blondine med et luksusproblem
Kvinden i midten, Lauren, spilles med stor sødme af Reese Witherspoon, og man forstår udmærket, hvorfor de falder for hende, selv om den egentlige romantiske forbindelse er mellem FDR og Tuck selv.
Det er synd for Witherspoon, som er bedst, når hun får plads til at spille sig lidt mere ud i de forskellige registre, som man så det i eksempelvis 'Walk the Line', hvor hendes portræt af June Carter havde en sødme kombineret med en sart følsomhed, der virkelig viste Witherspoons spændvidde som skuespiller.
Hendes rolle her i 'This Means War' er reduceret til sød blondine med det luksusproblem at skulle vælge mellem to flotte fyre. Det centrale parforhold
Den mindst veludviklede del af plottet handler om, at den tyske våbenhandler Heinrich (spillet af Til Schweiger fra 'Inglourious Basterds'), hvis bror FDR og Tuck myrdede i filmens indledning, er ude efter deres liv. LÆS OGSÅAmerikansk cirkusdrama har en dejlig afdanket charme
Men sådan set tjener han kun det formål at minde tilskueren om, at Tuck og FDR faktisk har et arbejde ved siden af al deres kurmageri til Lauren. Heinrich og Lauren er således begge trusler mod filmens centrale parforhold, som Hollywood stadig er for konservativt til andet end at antyde.
Balancen lykkes
Der er unødigt meget overflødigt fjolleri i 'This Means War', men når instruktøren McG koncentrerer sig om spionernes kærlighedskamp, fungerer filmen godt. Tuck med tatoveringerne og den britiske accent har en skiftevis rå og følsom charme, mens FDR er flødebollen med lækkert hår, isblå øjne og uhyggeligt hvide tænder.
Filmens force er, at den godt selv ved, at den er overfladisk og faktisk også italesætter det i dialogen, uden dog nogensinde helt at bryde illusionen.
Det er en svær balance, men det lykkes. Og uden nogensinde at blive til troværdige mennesker af kød og blod er Tuck-Lauren-FDR en charmerende trio med tilpas mange morsomme replikker og afsindig action til at holde filmen flydende i alle 96 minutter.
FACEBOOK
Lyt til artiklen
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.
Få adgang til Politiken LydDenne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
-
Hvis man ikke vidste bedre, ville man kalde det smukt. For Ivalo Motzfeldt er det mareridtet uden ende
-
»Jeg fik en sandwich derfra for første gang i sidste uge. Og jeg har spist tre af dem siden«
-
Den er 145 timer lang – men anmelderen kunne slet ikke stoppe
-
Nu starter de – måske – sidste forhandlinger på Marienborg
-
Jeg er den eneste i kupeen, der er ved sine fulde fem. Det er uhyggeligt!
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De har større succes i udlandet end herhjemme. Når man hører deres nye plade, forstår man godt hvorfor
Lyt til artiklenLæst op af Pernille Jensen
00:00
Debatindlæg af Eva Theilgaard Jacobsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00




























