0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

X-Men 2

'X-Men 2' er en moralsk modig film om superhelte og overmennesker, men som tilfældet er med så mange 2'ere, knirker historien fælt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
x-men
Foto: x-men
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Filmanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

X-Men' beskrev, hvordan menneskelige mutanter dukkede op i kølvandet på Anden Verdenskrigs rædsler. Som om det menneskelige dna havde fået et forståeligt chok. Skulle mennesket overleve, måtte der nye boller på suppen. Med det stigende antal mutanter åbenbarer mærkelige evner sig hos unge mennesker overalt. Uanset om den nye evne ligner en velsignelse eller en forbandelse, er det en form for begavelse, der stempler indehaveren som anderledes.
Outsidere. En ny mutant dukker op i 'X-Men 2'.

En tatoveret tysk teleporter udstyret med djævlehale og katolsk bedekrans. En teleporter kan med tankens kraft flytte rundt på materien. Mutanten er en opfindsomt designet Nightcrawler og hedder Kurt Wagner (Allan Cumming). Navnet Wagner er et fiffigt signal i en film om superhelte, der storslået anslår det wagnerske tema 'Götterdämmerung'. Mutanterne i 'X-Men 2' nærmer sig nemlig punktet, hvor det skal afgøres om deres særlige evner skal lede til en gudernes morgendæmring. Eller måske til en sidste aftenrøde.

Det nye kan være en gave eller en fare. Forandring fryder ikke på forhånd.

Mutanterne har alle evner, der gør dem til potentielle overmennesker. Ganske som i den første film om superheltene 'X-Men' er spørgsmålet, hvorvidt de nye guder skal tjene menneskeheden eller underlægge sig den.

Er mutanterne en ny herrerace eller bare endnu et spændende, kreativt spring i evolutionens lange historie? Kampen står mellem herskerraceideologen Magneto og Professor Xavier, der vil udnytte de nye evner til menneskehedens fælles bedste. I 'X-Men 2' blander en ny stemme sig i debatten. Oberst Stryker er en videnskabsmand fra det militær-industrielle kompleks og hans holdning er klar: Mutanterne er farlige og uønskede fremmedelementer.

Bryan Singer ('The Usual Suspects') viste både i 'The Apt Pupil' og den første 'X-Men'-film, at han er fascineret af forholdet mellem anormalitet ogendlösung.. Mutanter fremstilles som jøder, bøsser og de sorte i USA - anderledes end det dominerende flertal og derfor udsat for flokkens mistro og angstprovokerede had.

Det var ikke mindst derfor, 'X-Men' blev en mere dybsindig og smertefuld film om superhelte, end man er vant til. I 'X-Men' handler det ikke om, hvorvidt mutanterne skal tjene det gode eller det onde, for menneskene er ikke specielt gode i et univers, hvor mutanterne er en direkte konsekvens af kz-lejrenes traumatiske umenneskelighed. At kunne deles om verden har aldrig været menneskets mest fremherskende karaktertræk, konstateres det tørt.

På det punkt holder 'X-Men 2' stilen, og Singer har endda været modig nok til samtidig at gøre filmen til en symbolsk kommentar til 11. september. Der bliver begået et attentatforsøg på USA's præsident under kampråbet 'Frihed til mutanterne - nu!'. Præsidenten overlever, men er nu mørbanket og forskræmt nok til at vedgå selv de skrappeste forholdsregler over for det voksende antal mutanter i befolkningen.

Det kommer til konfrontationer, der også koster mange amerikanske soldater livet. Singers pointe er klar: Både når det gælder muslimer og mutanter er der på begge sider kræfter, der puster til ilden og ønsker konfrontation og krig. Og der er kræfter - i dette tilfælde X-mænd med superkræfter - der prøver at kæmpe imod vold og udryddelse som problemløsning.

Fra Ian Mckellentil Halle Berry og Hugh Jackman er rollelisten fra den første film intakt. Hittet er stadig den blåskællede forandringskunstner Mystique fremstillet af Rebecca Romjin-Stamos. Med et endnu større budget er der sandelig ikke sparet på noget, når Storm stormer, Pyro flammer op, Ismanden isner og Jærven hvæsser kloen.

Men humoren bliver lidt af et stedbarn i en mørk og traumatisk fortælling, som man ikke skal tro er en af den slags tegneseriebaserede film, der primært henvender sig til små og store børn. Den henvender sig snarere til voksne i alle aldre. Men som tilfældet er med så mange 2'ere, der bygger på et etableret koncept, er det desværre forsøget på at fortsætte fortællingen med naturlig fremdrift, der halter fælt i 'X-Men 2'. Koncept og tematik udgør en stærk ramme, men inden for denne ramme løber fortællingen efterhånden noget forvildet rundt.

Singers styrke er hans dybde og nysgerrighed. Hans svaghed i 'X-Men 2' er, at han ikke i udgangspunktet er en actioninstruktør. Singer begår den klassiske bommert at hobe flere og flere dramatiske scener op oven på hinanden, indtil enhver mulighed for at opnå flow og rytmisk pulsslag til sidst er forpasset. Har man de rigtige figurer, kan man altid lave endnu et nummer af et tegneseriehæfte. Men 'X-Men 2' er en påmindelse om, at der, selv om der er tale om en filmatiseret tegneserie, ikke gælder de samme spilleregler for film og tegneserier.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.