Der var engang, og for enden af gangen lå special effects-afdelingen.
Nej, eventyr er ikke, hvad de var engang. Til gengæld er de nu noget andet. Det kan man roligt konstatere, når man har set Snehvide reinkarneret som actionprinsesse i ’Snow White and the Huntsman’.
Snehvide, en ond heksedronning, en køn prins og syv (nu otte) små dværge genopstiller alle, men filmen, de har valgt at optræde i, har ellers ikke meget tilfælles med hverken Grimm eller Disneys ’Snehvide’.
LÆS OGSÅ Tre versioner af Snehvide på vej i biograferne
Overlæsset
I denne postmoderne udlægning af teksten er alt læsset oven på hinanden for at opnå maksimal effekt.
’Snow White and the Huntsman’ er Grimms folkeeventyr omfortolket til ’Eventyret om Ringen’ tilført Robin Hood og Harry Potter, et drys ’Star Wars’, et blodstænk ’Kingdom of Heaven’, et nik til en kinesisk krigsfilm som ’Hero’ og minsandten også en slat Tim Burton smidt ovenpå for god ordens skyld.
Mærkværdigt nok er filmen ikke i 3D. Det er sådan set det eneste, der mangler.
Udadtil fører filmen sig frem med en feministisk dagsorden. At »mænd udnytter kvinder« er heksens begrundelse for sine onde handlinger. Men reelt er eventyret om Snehvide blevet forvandlet til en langt mere maskulin forestilling med masser af kampgny og rabalder, hvor steroider og effekter erstatter eventyrets poesi og troskyldighed.
Den onde heksedronning, Ravenna, bruger trolddomskraft i stedet for Botox til at sikre sig evig ungdom. I Charlize Therons skikkelse er hun nærmest skildret som en fæl karrierekvinde med et had til de små grimme rynker i øjenkrogen. Hvilket filmen sådan set har fuld forståelse for.
Kristen Stewart fra ’Twilight-sagaen’ spiller Snehvide uden den klassiske sødmefulde uskyld, men i stedet med maskulin handlekraft, styr på etikken og en rank, royal rygrad. Et mere realistisk vrid i forhold til den originale opskrift er manderollens opsplitning i to.
Det bliver ikke let for Snehvide at skulle vælge mellem lækkerprinsen William og det hærdebrede og erfarne mandfolk jægeren og enkemanden Eric. Ikke spor lettere end det er for Bella at skulle vælge imellem vampyren Edward og varulven Jacob i ’Twilight-sagaen’.
Både til drengene og pigerne
I begyndelsen syntes jeg, at ’Snow White and The Huntsman’ virkede frygtelig overlæsset. Det er ganske tidstypisk, at man i stedet for at stole på sin historie losser en masse begivenheder op oven på hinanden, indtil man synes, det ligner en rigtig drabelig historie.
Men efterhånden lykkes det faktisk for Rupert Sanders at få en ganske flot og effektiv fantasyfilm ud af anstrengelserne. Det skyldes ikke mindst de syv-otte små dværge, som sammen med et trip i LSD-skoven er filmens klart bedste nyfortolkning af de gamle eventyr.
LÆS OGSÅ Ny Snehvide-film er flad som ibenholt
Inspirationen fra Peter Jacksons Tolkien-fortolkning er i begge tilfælde tydelig, men ved at bruge en række af især engelsk films største små skuespillere har Sanders samlet et lavstammet dværgdrømmehold bestående af bl.a. Bob Hoskins, Toby Jones, Eddie Marsan og Ray Winstone.
Som et bud på, hvordan man skal fortælle gamle eventyr, så de taler direkte til et ungt filmpublikum anno 2012, er ’Snow White and The Huntsman’ et dygtigt og durkdrevent bud, hvor der både er til gården og til gaden – og til drengene og pigerne – i en fusion af ’Ringenes Herre’ og ’Twilight-sagaen’.
fortsæt med at læse
