Der er to gode grunde til, at skuespillerinden Pernilla Augusts debut som instruktør gør indtryk.
Den ene er Susanna Alakoskis personlige erindringsroman, som ligger til grund for filmen, en stærk og rørende historie om at vokse op med alkoholikerforældre. Den anden er Augusts dygtige og meget distinkte måde at forløse fortællingen på med skuespil og filmhåndværk i topklasse. En af Augusts lyse ideer er, at hun har tilført Alakoskis erindringer en nutidsramme, hvor filmen i modsætning til romanen tager sin begyndelse.






























