Meget ved vi måske endnu ikke om verdensrummet, men én ting synes sikker: Der sidder et fuldtonende symfoniorkester et sted derude!
Lad os derfor undtagelsesvis nævne filmens komponist først: Michael Giacchino, hedder han. Og han lægger ikke fingre imellem, når det enorme rumskib ’USS Enterprise’ atter slår begge raketmotorer på overlyshastighed og warper til et andet sted mellem galakserne – så De røgen?
LÆS OGSÅ Stjernekrig bliver en sommertradition fra 2015
Foruden at være en fuldt habil 2’er, nu i 3D, i denne helt nye filmserie, som begyndte med ’Star Trek’ i 2009, er ’Into Darkness’ en studie i de enkle virkemidler, der stadig får ’levende’ billeder i hastigt skiftende tempo til at føles som levende, omsluttende virkelighed, 3D eller ej.
Tøvende eller fjerne toner til nærbilleder af mennesker i tvivl – og fuld hammer på hele orkestret, når galakserne suser forbi osv. Så enkelt.
Men det virker.
Skurk med potentialer
Kaptajn Jimmy Kirk, hvis far i 1’eren reddede så mange ved selv at gå ned med sin rumskude ’Kelvin’, er rykket op i graderne i Starfleet. Ganske vist står junior til disciplinærstraf efter at have overtrådt nogle regler – til halvvulcaneren Spocks store misbilligelse.
Men snart må de to – og resten af det faste hold plus den nye blondine Carol Marcus, våbenekspert og doktor i fysik – på farten igen i jagten på en intergalaktisk terrorist.
Den skurk er filmens spændende nyskabelse – og samtidig en gammel bekendt for fans, og de kan jo efterhånden være i 70’erne. Gene Roddenberrys første tv-serie om Jens Lyn-kopien Kirk og hans spidsørede makker løb 1966-69.
Skurken møder vi som John Harrison, men han viser sig at være en nedfrossen version af den Khan, der lagde navn til ’Khans hævn’, en af 1980’ernes ’Star Trek’-film med Ricardo Montalban som bemeldte titelskurk.
Ham er Benedict Cumberbatch slet ikke nogen dårlig erstatning for! Manden med det dekadent-intense blik og følsomt fortrukne kyssetøj – som vi hidtil bedst kender som hovedperson i tv-serierne ’Sherlock’ og ’Parade’s End’ – har som vidunderligt psykotisk-superintelligent skurk potentialer, som han endda kun viser en flig af her.
Fin balance
Nå, men stivstikkeren Zachary Quinto ligner nu også slående den gamle Spock – Leonard Nimoy, der selv er med på en holografisk rumskypeforbindelse her – og Chris Pine er sund og mejerigtig som kaptajn Kirk, der udvikles fra kækt overmod til moden offervilje.
LÆS OGSÅ Guide for nørder: Tag til rollespil, sextalk eller på sci-fi-messe
Instruktør Abrams rammer en fin balance mellem teknologiorgierne og de teenage-enkle følelsesforviklinger i besætningen.
Dermed forener han også rester af den kitschede gamle tv-series primitive charme med nutidens nye digitale muligheder for at forlade den hvidskurede rumpilotkabine (den lignede jo en fødeklinik) og få kameraet ud i verdensrummets dybe mørke.
fortsæt med at læse
