Ganske virkelighedstro tøffer elefanternes forfædre, de enorme mammutter, omkring for at æde planter i rå mængder i den nye, computeranimerede dokumentar ’Istidens giganter’.

Gemytlige ser de ud i denne amerikanske films optik, hvorimod de kæmpestore ulve og ikke mindst de mægtige sabeltigre er skræmmende rovdyr at iagttage på det imponerende lærred i Planetariets kuppel.

’Istidens giganter’ foregår til dels mindst 10.000 år før den moderne civilisation.

LÆS OGSÅ Sæson-analyse: Isen er skrumpet massivt

Ikke før den sidste istid var forbi og smeltevandet havde fået havene til at stige, kom kloden til nogenlunde at se ud, som den gør i dag. Med tårne af huse i stedet for isen.

’Istidens giganter’ har styr på evolutionshistorien, men gør ikke videnskaben svær at forstå for børn.

Kloden, som vi kender den

Mellem de mange smukke animationer af fortidige dyr og krystalblanke dråber fra smeltende gletsjere viser filmens instruktør dog sit amerikanske ophav i filmens pludselig lidt provinsielle tonefald, mens forskere undersøger velbevarede mammutrester, man har fundet under en parkeringsplads i Los Angeles.

LÆS OGSÅ Dansk dokumentar vinder filmpris

De realistiske optagelser bryder fortryllelsen, men er fornuftige for forståelsen og er samtidig også grunden til, at ’Istidens giganter’ uden at knække på midten kan slutte i nutiden i stedet for fortiden.

Og dét ligefrem med en morale, som måske vil opfattes som filmens mest tankevækkende øjeblik for et voksent publikum, der ikke sådan lader sig ryste af kødsultne sabeltigre konstrueret på baggrund af optagelser i bl.a. Rocky Mountain, Yellowstone National Park og Alaska.

Uden at tvivle på sit udsagn ender filmen i en konstatering af, at den globale opvarmning kan komme til at sætte punktum for kloden, som vi kender den.

Den civilisationskritiske pointe var næppe gået i en amerikansk evolutionshistorisk dokumentar for 20 år siden.

fortsæt med at læse

'A Late Quartet' er en vidunderlig film med skuespil i særklasse