Knap 40 år efter at gongongen lød for Rocky Balboas første boksekamp, går vi hermed i ringen for syvende (!) gang. Men Sylvester Stallone selv (70 år til næste år) holder sig dog nu til ringside som træner og som filmens producer.
’Rockys rivals søn vender tilbage’ kunne titlen også lyde, for sværvægteren Apollo Creed (modstander og ven i hhv. ’Rocky I’ og ’II’) viser sig nu at have en søn på gule plader. Han er på børnehjem, indtil Creeds barnløse enke tager ham til sig.
Men med fighterånd i sit dna dropper denne Adonis (det hedder han og er han i Michael B. Jordans mutte, men velbyggede skikkelse) bankjobbet og beder Balboa træne ham som bokser.
Sagt på en anden måde: Der går en time, før vi ser en regulær boksekamp. Og en time til inden den næste og sidste rumble – forrygende flot spillet og filmet! Men sådan en dramaturgi kræver sideplots, dels i forførende skikkelse af Bianca (Tessa Thompson), en syngesild med samme lavstatusbaggrund som Adonis.
Gamle Rocky er som altid en halv hjerneskade at se og høre på, men det er nu engang Slys charme, og her har også han en livskamp at stå igennem, så de spejler og opildner hinanden, den unge og den gamle.
LÆS ANMELDELSE Tom Hardy er Oscar-værdig i dobbeltrolle som kriminelle brødre i 'Legend'
Mere sympatisk end troværdigt vil filmen gerne have os til at holde af rabarberkvarterets overvejende farvede, krigerisk tatoverede og voldelige rødder med deres stejlende motorcykler, og de er vel også en primær målgruppe.
Blodets og venskabets ubrydelige bånd
Men når denne højsang til råstyrke, ærekær ambition samt blodets og venskabets ubrydelige bånd således udarter til uimodsagt heroisering af mænds følelsesfjendske fåmælthed og hele sociale invaliditet, bliver virkningen nu både lidt enfoldig og meget enstonig i længden – over to timer altså.
Ryan Coogler skovlede priser ind i 2013 for sin debut ’Fruitvale Station’, hvor selv samme Michael B. Jordan spillede virkelighedens unge, sorte familiefar Oscar Grant, der en nytårsmorgen 2009 blev lagt i håndjern og skudt af en hvid betjent på en lokalstation ved San Francisco. Jeg var ikke helt så imponeret som Cannes- og Sundance-juryerne dengang, for Coogler savner kritisk distance til sine hovedpersoner.
ANMELDELSE FRA ARKIVET Dokudrama om politiets drab på en ung sort mand er en stærk debut
Det samme gælder her. Men slutkampens 12 omgange er billetprisen værd.
fortsæt med at læse
