Billedskøn film bliver til en selvglamouriserende dagdrøm

Lyt til artiklen

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så fnysende, øjenrullende irriteret på en film og samtidig været så betaget af dele af den. Måske kan udelukkende årtiers omsværmede amerikanske arthouseinstruktør Terrence Malick være på den måde både alt for svulstig, prætentiøs og komisk selvalvorlig og stadig signere selv ringe værker med et særligt smukt blik og sin ro.

Store skuespilspræstationer kan ikke redde middelmådigt drama

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Sejr i Højesteret til kvinde, der fik bagklap i hovedet, kan få betydning for titusindvis af danskere

    2. 2

  2. Studerende: Det er urimeligt at lade mig bære de økonomiske omkostninger ved at føde de børn, samfundet skriger på

    3. 3

  3. Busters liv stod ikke til at redde. Men midt i sorgen vil Louise Paterek gerne takke de voksne på Dragestuen

    4. 4

  4. Forsker: Trump vil bruge Nato som syndebuk for katastrofal Irankrig

    5. 5

  5. Det er en master­class i privilegie­blindt navle­pilleri

    6. 6

  6. Jeg blev blæst bagover, første gang jeg så det store skrummel nordvest for Berlin

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her