Der findes en særlig sportsgren, som har stærke traditioner i USA og dyrkes ivrigt blandt filmfolk. Den hedder 'Få et navn på plakaten', og produktionsselskabet Phoenix Pictures kvalificerer sig til årets mesterskab i sværvægt ved at udføre en dobbelt Arnold. Lad os se det i øjnene: 'Den 6. dag' er hverken en actionfilm eller en sciencefiction - det er en Arnoldfilm. For han sælger, det store læs med en accent lige så firkantet som hans skikkelse. Lige siden 'Terminator' - og det er snart 20 år, skulle vi hilse og sige - har han holdt salgstallet oppe. Imponerende. Ikke mindst i betragtning af plathedsgraden i lidt for mange af hans film. Men som alle Arnoldkendere ved, fås han i to udgaver: en hård og en blød. Herinde er vi klart til stålfjæset med is i blodet og lårtyk selvironi. Den anden - den, som går i børnehave og får tårer i øjnene, når sønnike siger »You're the greatest, Dad!« - den kan vi godt leve foruden. Den dobbelte Arnold i ugens premiere er ikke en af hver slags, men to stk. identisk mellemvare - som både dur til at skyde skurke og lege familiefar. Vi befinder os i en amerikansk storby i nær fremtid, hvor genteknologi er rykket et radikalt skridt videre. Her findes firmaer som RePet, hvor man kan få sine afdøde kæledyr klonet og bragt til live igen - evt. i let justeret udgave, så de passer til hjemmets indretning. Et strengt forbud mod menneskekloning er vedtaget efter et mislykket forsøg. Men det gør jo kun sagen endnu mere interessant for forbryderiske hjerner. Og en sådan befinder sig i toppen af medicinfirmaet Replacement Technologies. Naturligvis kommer rare Arnold ved et tilfælde i vejen for den samvittighedsløse Dr. Drucker (Tony Goldwin), og så er Fanden - og Arnolds klon - løs. Mens den ene Arnold hygger med familien, forfølges den anden Arnold af Druckers morderiske håndlangere - der bliver ved at rejse sig fra de døde i bedste Tom & Jerry-stil, hver gang de har fået det glatte lag. Og så er plottet kørt i stilling. Der er lige dele 'Total Recall' og 'Multiplicity' - den med 5 x Michael Keaton - i 'Den 6. dag'. Og så - som filmens titel antyder - en stærkt gudsfrygtig morale. Som bekendt var det den 6. dag, at Gud skabte mennesket, og det synes Arnold - der har filmnavnet Adam og i øvrigt også er producent - ikke, at mennesket skal gøre Gud efter. Filmens etiske diskussion er skåret ud for paphoveder og smurt med tårevædede blikke. Det er alt for meget. Selv for en god skuespiller som Robert Duvall i birollen som retsindig forsker. Men ellers ligger filmen i den middelmådigt solide, om end mindre opfindsomme ende. Actionscenerne tordner bastant derudad uden nogen overraskelser, og filmens mere spøjse indslag er at finde i scenografien og fremtidsfantasier, som en virtuel kæreste, der - i mere end én forstand - tænder, når man træder ind ad døren. Men de færreste af ideerne bruges til andet end ornamentik, og historien løfter sig aldrig over det jævnt forudsigelige. Og hvad med Arnold, hvad løfter han, ud over jern i sin fritid? Han løfter vingerne og basker af sted som intet mindre end Guds sendebud med et fromt juleønske om respekt og hjælpsomhed blandt menneskene. Smukt, Arnold, smukt, men for meget basunengel og for lidt is.