Det er efterhånden ved at være et ganske afprøvet fortælletrick at indlede med en værre omgang ballade og så spole tiden tilbage, så tilskuerne kan finde ud af, hvad der egentlig førte op til begivenhederne. Engang var det smart, cirkulær fortælling og noget, som Quentin Tarantino fortryllede os med.
Men nu er det et greb, man kan bruge, hvis man synes, det er sådan, man vil skære kagen. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være på sin plads og uhyre effektivt.


























