’Wayward’ er en aldeles glimrende spændingsserie. Skræmmende, kompleks og lige så vildfaren som sin titel.

Hun er monstrøst god som pædagogisk monster

Toni Collette er skræmmende, ja monstrøs, som den slemme Evelyn. Foto: Netflix
Toni Collette er skræmmende, ja monstrøs, som den slemme Evelyn. Foto: Netflix
Lyt til artiklen

Wayward er en spøjs engelsk glose, der både betyder egensindig, uefterrettelig, vildfaren og fortabt.

Mange kender kun ordet fra Manfred Mann’s vidunderlige hit ’My Name Is Jack’ fra 1968 med Mike D’Arbo som sanger, hvor fortælleren, det lyriske jeg hvis vi skal være højstemte, bor på The Greta Garbo Home for Wayward Boys and Girls, der er en opdragelsesanstalt for det, man med et pænt ord kalder for ’vanskelige børn og unge’. Og som titel på Mae Martins spændingsserie er det velvalgt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her