Det er meget lavmælt, mørktintet og neddroslet, da præsten Lars Læstadius ankommer til den fjerntliggende, nordsvenske by Kengis i det Herrens år 1852. Men der er fra begyndelsen spændinger i luften, fornemmer man.
Den gode pastor er nemlig ikke så søvnig og provinshellig som det sogn, han anduver med hustru, døtre og samisk adoptivsøn. Han er tændt, forkyndelsesivrig og imod både tant og fjas samt drukkenskab. Og han er ikke spor bange for at sige spidserne ret imod, hvad enten det er den kvindelige godsejer, amtmanden, lægen eller kolonialhandleren.


























