Krimier har det – nærmest ifølge sagens natur – med at være alt andet end morsomme.
Og det er der da sådan set ikke noget at sige til, idet mord, kidnapning, vold og narkosmugling ikke er noget at grine ad. Det samme er tilfældet med dem, der opklarer ugerningerne. Hos dem er det ikke evnen til at sige vittigheder eller vende sproget i luften, der efterspørges, men skarphed, deduktionsevne og vedholdenhed. Med Raymond Chandlers udødelige Philip Marlowe som den store og fantastiske undtagelse fra reglen.


























