Jane Austens heltinder får altid deres hjertenskær. De går så grueligt meget igennem, Elizabeth Bennet, Anne Elliot, Elinor Dashwood og alle de andre altid kloge kvinder, men i sidste ende vinder kærligheden. Men den udstilles også altid som brutal i al sin ophøjede umulighed.
Kærligheden, så flygtig og æterisk og uden garantier, som den er, er en af de eneste veje til et tåleligt liv i nogenlunde uafhængighed for en kvinde på Jane Austens tid. Den lykkelige slutning er en nødvendighed. Det skal lykkes.


























