Jeg har lyst til at gå i parterapi med mine veninder«, siger 24-årige Sus på et tidspunkt, hvor hendes forhold til de to jævnaldrende veninder Marline og Susana er i krise.
Den dårlige stemning er blevet udløst af noget med, hvem der kunne og ikke kunne låne penge ud efter mange timer på Distortion Festival.
Helt ned i maven forstår man både Sus, Marline og Susana i den frustrerende situation i dokumentaren ’Lovebirds’, fordi man på det tidspunkt i filmen takket være Louise Detlefsens nærgående observation af venindegruppen er blevet lukket ind i det allermest hemmelige rum mellem de tre unge kvinder.
Det er selvsagt et rum, hvor det usagte har lige så stor betydning som det sagte, for når man som Sus, Marline og Susana har været tætte veninder længe, er der rigtig meget, man ikke behøver fortælle.
Genkendelige følelser
Naturligvis ved pigerne – og de befinder sig alle tre i filmen et sted mellem piger og kvinder – at Sus satser på rytmisk dans, Marline læser dansk, og Susanna er under uddannelse til sygeplejerske. De kender også til hver deres etnisk blandede baggrund.
Imidlertid er det ikke så meget de konkrete situationer, Louise Detlefsen fokuserer på i sin film. Det er mere at vise den fortrolighed, pigerne deler, når det gælder alle slags følelser fra forvirring til fuldejubel og til for eksempel en lille nagende frygt for nok snart at blive nødt til at blive voksen.
Dansk dokumentarfilm liderSelv om de er enige om, at dét skridt først bliver nødvendigt »den dag, vi selv får børn«. Det er den realistiske følelsesgengivelse, som gør Louise Detlefsens fortælling om dem genkendelig og indimellem rørende.
Ambitiøs
Det er ingen lille ambition at ville have ordentlig fat i stemningerne i unge, som er søgende, åbne, påvirkelige og spontane på en helt særlig måde, man sjældent finder hos mennesker, der er blot fem år ældre end filmens medvirkende.
Med årene, alderen og, ja, i det hele taget livet har den der særlige ungdommelige usikkerhed og nysgerrighed det med at visne. Heller ikke i fiktionen lykkes det altid godt at skildre nerven i at være noget så i grunden fantastisk som en pige først i 20’erne.
Et af de senere års vellykkede spillefilmsforsøg var instruktøren Noah Baumbachs ’Frances Ha’ om en ret så forvirret og længselsfuld newyorker-danser, der spillet af Greta Gerwig fik nogle af os til at grine og græde. Samtidig.
Tillid til instruktøren
Sus, som er den tættest fulgte og bedst fortalte af de tre veninder i ’Lovebirds’, kan noget af det samme. Uden at få hjælp af fiktionen. I ’Lovebirds’ er Sus dansepigen, der øver scenografi til en optræden for rapperen Clemens, deler sin vodka med veninderne før byturen, lader enhver tanke og samtale akkompagnere af en cigaret og undervejs i filmen kommer alvorligt i vildrede, da hun forelsker sig i en anden pige.
Det har hun aldrig prøvet før. Hendes tidligere forhold har været til drenge og mænd. Hvordan påvirker hendes forelskelse i Freja hendes identitet? Hendes forhold til veninderne? Hendes plads i verden? Og, ikke mindst, hvad pokker stiller hun op med sig selv i perioden, hvor Freja vælger at blive i sit gamle forhold?
Dansk dokumentar er oscar-nomineretHavde ’Lovebirds’ nu været et hurtigere tilrettelagt tv-program om Sus og veninderne, så havde instruktøren været nødt til i højere grad at benytte sig af direkte interview.
Louise Detlefsen lader Sus’ overvejelser fremgå både direkte og indirekte. Det fremstiller dem mere nuanceret og giver dem dybde, at ’Lovebirds’ udspiller sig over lang tid og er skabt af en instruktør, der har de medvirkendes tillid.
Skævt indblik
Pigernes fortrolighed med instruktøren er en gestus, som Louise Detlefsen ikke misbruger. I hvert fald skingrer det ikke udleverende eller akavet at opleve venindernes alvorlige snakke, deres drukture, deres konflikt eller noget andet.
Blot er det en kende misvisende at kalde ’Lovebirds’ en film om dem alle tre i den forstand, at det primært er Sus, som gennemgår en udvikling. En af de tre, Susana, har indimellem kun en perifer rolle, og man savner at få et dybere indtryk af hende.
Nye dokumentarinstruktører fortæller fra sindets skjulte kamre’Lovebirds’ er ikke desto mindre et skævt, alvorligt og også sjovt indblik i, hvordan det er at være tæt på at blive voksen kvinde. Det er en ægte ungdomsfilm, man ikke behøver at være ung for at få noget ud af. Det kunne være interessant, hvis Louise Detlefsen fik mulighed for at vende tilbage til Sus, Marline og Susana om 10 år.
fortsæt med at læse
