En dreng, der har været en pige og nu filmes, mens identiteten ændres ved hjælp af hormoner. Et kræftsygt ægtepar, som har glemt det musikalske sprog, de før havde til fælles. Eller tvillinger på vej væk fra hinanden.
Det er ikke den undersøgende journalistiske dokumentar, som præger afgangsfilmene fra de ni elever, der nu er færdige med tv-uddannelsen på Den Danske Filmskole.
LÆS OGSÅ Filmbranche advarer om frihandelsaftale: Dansk film og tv er i fare
Det er heller ikke den spillefilmsinspirerede, handlingsmættede dokumentariske genre, som ellers har fyldt en del i de senere år.
Fiktionselementer bruges i de fleste af de ni film. Men dramaturgisk arbejder omkring halvdelen af instruktørerne meget dygtigt og bevidst med at bruge de fysiske rum som medspillere i handlinger, der generaliserende sagt undersøger følelser og ikke plot.
'Carl & Niels', Instr. Alexander Lind:
Indre dramatik
Det gennemgående fokus på indre dramatik er tydeligt i en af årgangens bedste film, 'Carl & Niels', hvor instruktør Alexander Lind lader to enæggede tvillinger tale med ord og kroppe om den adskillelse fra hinanden, de er ved at gennemgå.
Tæthed og lighed mellem dem vises i begyndelsen, hvor deres ansigter næsten sammensmelter i kameraets optik.
'Star Trek's redningsmand går over til den mørke side i nørdlandAfstand og forskelle skildres i forsigtige samtaler, hvor glæde og uro er tydelig.
Kun i en enkelt af de ni film er instruktøren selv til stede med sin stemme og med brudstykker af sin egen historie.
'Mamma är Gud', Instr. Maria Ingrid Bäck:
Smukt og sygt
Til gengæld er Maria Ingrid Bäcks optræden i hendes 'Mamma är Gud' nødvendig i denne poetiske, nænsomme og ikke nemt begribelige historie om relationen mellem en datter, der skal instruere sin afgangsfilm, og hendes mor, der skal være konsulent på filmen og er ret så ualmindelig.
Moderen i filmen har været gift med vinden, der næsten ingenting vejer, men kunne aldrig gifte sig med havet, for hun kan ikke svømme.
Tungsindig socialrealist løste sine problemer med lidt whiskyInd imellem optræder en instrueret psykiater. Det skøre kan være både smukt og sygt. En lille piges medvirken bliver næsten for meget i en i forvejen symbolrig film.
Frigge Volander Himmelstrups portræt af en ung kvindekrop i 'Som følger solen' har betagende billedmomenter, men er i øvrigt lidt som et filmdigt, det er vanskeligt at nå. Traditionel og helt igennem gedigen er Cille Hannibals '2.7' om en elitesportsudøver i bekymrende og sygdomsafledende hård konkurrence med sin tvillingesøster. '2.7' er den mest journalistiske af de ni film.
'Mamma är Gud', Instr. Maria Ingrid Bäcks:
Tvivl i identiteten
Julie Bezerra Madsens 'Dreng' kommer i nærheden ved at handle om emnet kønsskifte vist gennem historien om Oliver, der har været en pige udenpå og nu tager hormoner for også fysisk at få sin maskuline identitet.
Instruktøren lader Oliver selv fortælle, og det er medvirkende til, at hendes film bliver en af de hidtil bedste danske om temaet.
'Hobbitten'-instruktør manipulerer med forlæggetTvivl i identiteten har også hovedpersonen i Laura Ludmilla Sørensens '30' om en fyr, der er usikker på, hvor han skal søge job, om han skal have børn og meget andet.
Inden for filmens fysiske rammer formidler '30' en fint sitrende menneskelighed og en befriende humor, som ikke mange af afgangsfilmene har.
'Dreng', Instr . Julie Bezerra Madsens:
'30', Laura Ludmilla Sørensen:
Stille smil
'Velsignet være dette sted' af Carl Olsson og 'Sne' af Laurits Flensted-Jensen vækker dog begge stille smil.
Carls Olsson gør markant brug af rumlig enkelhed i en disciplineret filmisk sonate, hvor de enkelte satser tilstrækkeligt antyder menneskehistorier.
Filmbranche advarer om frihandelsaftale: Dansk film og tv er i fareLaurits Flensted-Jensen lader to knægte, Alaa og Ibrahim fra Nordvest, småsnakke om smøger, træning, opstand i Syrien, uddannelse og i det hele taget hverdag.
Uden at instruktøren lægger en antropologisk forklaring ned over drengene.
'Velsignet være dette sted', Instr. Carl Olsson:
'Sne', Instr. Laurits Flensted-Jensen:
En spændende udvikling i dansk dokumentar
Mennesker i smerte med kærlighed til hinanden er det kræftramte musikerpar Malene og Søren i Theis Mølstrøm Christensens 'Dissonans'.
Hun har leukæmi. Han har haft en tumor i hjernen.
LÆS OGSÅ Smukt restaureret mesterværk mindes Hollywoods storhedstid
Filmen skaber flere rum, hvor de to i et givende langsomt tempo genfinder den fælles tone, som oprindelig bragte dem sammen. Musikken og afmagten i filmen er vild.
Forståelsen af sygdom og håb er stille og dyb i 'Dissonans', der ligesom andre af filmene fra i år viser, at dansk dokumentar også i filmskoleregi fortsat er inde i en spændende udvikling.
'Dissonans', Instr. Theis Mølstrøm Christensen:
fortsæt med at læse
