Når instruktøren Joe Wrights filmportræt af den veltalende britiske statsmand Winston Churchill er mere end almindeligt seværdigt, skyldes det Gary Oldmans bemægtigelse af sin hovedrolle. Herom synes der at være bred enighed i det danske anmelderkorps, som de seneste dage har taget ’Darkest Hour’ under behandling. Filmen forener »nervepirrende spænding om for længst velkendte begivenheder med livskloge glimt af et menneskes svaghed og styrke«, og det er godt gået, da »det stort set skyldes én skuespillers enestående forvaltning af ... nej: forvandling til sin rolle«, skriver Søren Vinterberg og gav 5 af 6 hjerter her i Politiken, mens Informations Christian Monggaard svinger sig op på bedømmelsen »pragtpræstation«.
Churchill og Oldman sejrer, erklærer anmelderen om værket, hvor kameraerne vanen trods vendes væk fra krigshelvedet på stranden i Dunkerque for at fokusere på Churchill i regeringskontorernes trykkende rum – og på hans tvivlrådighed. En central grund til, at »Oldmans præstation og ’Darkest Hour’ for alvor gør indtryk, er, at der også er tænkt på de stille, introspektive øjeblikke, hvor larger than life-politikeren bliver til et menneske med egen usikkerhed og tvivl«, skriver Monggaard.
