Det er disse to breve - henholdsvis om og fra Niels Stensen - som Det Kgl. Bibliotek netop har fået. Niels Stensen gjorde sig bemærket inden for både geologi, anatomi og teologi. Han fandt eksempelvis ørespytkirtlen, som blev opkaldt efter ham.
Foto: Mikael Muller

Det er disse to breve - henholdsvis om og fra Niels Stensen - som Det Kgl. Bibliotek netop har fået. Niels Stensen gjorde sig bemærket inden for både geologi, anatomi og teologi. Han fandt eksempelvis ørespytkirtlen, som blev opkaldt efter ham.

Historie

Nyt værdifuldt fund: Anonym fond donerer historiske breve til Det Kgl. Bibliotek

Et brev fra en prins om den danske videnskabsmand Niels Stensen og et brev fra videnskabsmanden selv blev i 2018 udbudt til salg. Via penge fra en anonym fond er brevene nu landet på Det Kgl Bibliotek.

Historie

To nyfundne breve, som netop er blevet føjet til Det Kgl. Biblioteks samling, giver ny viden om den berømte danske geolog, anatom og teolog Niels Stensen (1638-1686).

Brevene er fra henholdsvis 1666 og 1673 – det ene handler om Niels Stensen, og det andet har han selv skrevet. Brevene blev udbudt til salg i 2018 og er nu skænket til Det Kgl. Bibliotek af en fond, som ønsker at være anonym.

Niels Stensen rejste i 1660 til udlandet for at fuldende sit lægestudium. Under et ophold i Amsterdam fandt han ifølge opslagsværket Den Store Danske udførselsgangen fra ørespytkirtlen, som i 1662 blev opkaldt efter ham. Indtil da havde det været den almindelige antagelse, at spyt og tårer blev dannet i hjernen.

I 1663 fremhævede Niels Stensen desuden, at hjertet kun består af muskelfibre og ikke er opholdssted for ånd, livskraft og følelser.

I 1666 ankom Niels Stensen til Toscana, hvor den magtfulde Medici-familie sikrede hans ophold som livlæge for storhertug Ferdinand II i Firenze.

Det ene brev, som Det Kgl. Bibliotek nu har i sin samling, er fra 27. april 1666 og skrevet i Firenze. Det er fra prins Leopold af Medici, leder af Cimento-videnskabsakademiet i Firenze og bror til Ferdinand II, til en ukendt modtager. Prinsen skriver blandt andet, at man har fået besøg af »Stenone, dansk anatom, ung af alder, højlærd og god til geometri, hvilket vil komme ham til gode i hans aktiviteter, samt i besiddelse af ærlig beskedenhed«.

I 1672 inviterede Christian V Niels Stensen til København, hvor han i 1673 holdt en tiltrædelsesforelæsning, som indeholdt de ofte citerede ord: ’Skønt er det vi ser, skønnere det vi erkender, allerskønnest hvad vi ikke fatter’.

I det andet nyfundne brev, som er dateret København 28. april 1673, skriver Niels Stensen til sin ven, den italienske matematiker Vincenzo Viviani i Firenze, og udtrykker ønske om at søge kongens tilladelse til at vende tilbage til Firenze for at tjene storhertug Cosimo 3.

»Det betyder, at Stensen gik med rejseplaner længere end hidtil kendt, og vi har desuden fået beskrevet, hvem han ville rådføre sig med«, skriver Det Kgl. Bibliotek i sin pressemeddelelse. Ifølge opslagsværket Den Store Danske latiniserede Niels Stensen selv sit navn til Nicolaus Stenonis og underskrev sig også sådan.

Det var dr.med. Troels Kardel, der fandt ud af, at brevene var sat til salg. I forbindelse med erhvervelsen af de to breve udtaler direktør Svend Larsen, Det Kgl. Bibliotek:

»Det Kgl. Bibliotek anser brevene for yderst interessante for dansk videnskabshistorie. Brevene vil på fineste vis supplere bibliotekets samlinger af og om Niels Stensen, som er en værdifuld del af den danske kulturarv, og jeg er derfor taknemmelig for, at Troels Kardel har opsporet dem«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce