I Federico Fellinis ’La dolce vita’ tog Anita Ekberg sit verdensberømte dyp i Trevi-fontænen, og i filmen ’Roman Holiday’ lagde Audrey Hepburn bunden for traditionen med at spise is på Den Spanske Trappe. Der findes sandsynligvis millioner af turister med feriebilleder, der efterligner netop disse ikoniske filmscener.
Men dem kommer turisterne ikke til at knipse flere af. Masseturismen tærer nemlig hårdt på Italiens hovedstad, Rom, og frygten for, at nogle af verdens største kulturskatte skal smuldre væk, har fået byens borgmester, Virginia Raggi, til at indføre en stribe regler, der skal hjælpe med at passe på byens historiske monumenter. Det skriver New York Times.




























