0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Erik Petersen
Foto: Erik Petersen

Omkring 7.000 danskere meldte sig til tysk krigstjeneste under Anden Verdenskrig. Mange af dem blev en del af Frikorps Danmark. Her er korpset på orlov fra Østfronten og gør klar til en parade gennem København, hvor naziføreren Frits Clausen talte til dem.

Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sag om stjålne nazipapirer kan give Rigsarkivet problemer

Ministeren skal i dag redegøre for, hvilke konsekvenser en sag om dokumenttyveri i 2012 kan få for Rigsarkivet.

Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En sag om stjålne nazidokumenter fra 2012 spøger stadig i Rigsarkivet, som i dag, onsdag er på den politiske dagsorden.

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) er kaldt i samråd af Peter Skaarup (DF), som blandt andet ønsker en redegørelse for, hvilke konsekvenser håndteringen af sagen vil få for Rigsarkivet.

»Når der er tyveri, og der går rygter om, at man ikke har fået al materialet i hus igen, må vi spørge regeringen, om det har været tilfældet, og om man har fået materialet hjem«.

»Svarene tyder på, at alt er i den skønneste orden, men det har det i den grad ikke været«, siger Peter Skaarup.

Hele sagen begynder i 2012, da Rigsarkivet modtager en henvendelse fra politibetjent og forfatter Martin Q. Magnussen om et tyveri.

I 2013 bliver to mænd idømt henholdsvis 21 og 24 måneders ubetinget fængsel.

De havde over en årrække søgt om adgang til straffesager og lignende fra retsopgøret efter Besættelsen. Og de havde i den forbindelse stjålet en større mængde dokumenter og effekter.

I 2014 bliver der sået tvivl om, hvorvidt tyveriet af materiale fra besættelsestiden er mere omfattende end som så. Men det afviser daværende rigsarkivar Asbjørn Hellum.

Senere har det dog vist sig, at tusindvis af dokumenter om danske nazister stadig er forsvundet.

I en redegørelse, som Rigsarkivet afleverede til Kulturministeriet i efteråret, konkluderer den nuværende rigsarkivar, Anne-Sofie Jensen, at ’der på daværende tidspunkt blev afgivet en forkert faktuel oplysning’.

Kile mellem ministeriet og Rigsarkivet

Jes Fabricius Møller, som er lektor i historie ved Københavns Universitet, kalder det en uheldig sag for kulturarven og for Rigsarkivet.

»Rigsarkivet har begået nogle fejl, fordi de har givet offentlige udmeldinger, som ikke har været i overensstemmelse med, hvordan sagen så ud. Men det har de åbent beklaget«, lyder det.

Jes Fabricius Møller håber ikke, at ministeriet benytter lejligheden til at ’tryne Rigsarkivet’.

»Jeg synes, at efterspillet bør være sådan, at ministeriet bakker op om Rigsarkivet i bestræbelsen på, at det ikke sker igen«.

»Desværre ser det ud til, at sagen er blevet brugt til at skyde en kile ind mellem ministeriet og Rigsarkivet. Det synes jeg ikke, sagens forløb berettiger«, siger han.

Peter Skaarup vil have placeret ansvar for det ’uskønne forløb’.

»Vores historie skal bevares for eftertiden, men det kan den ikke, hvis den forsvinder ud mellem hænderne på Rigsarkivet«, siger han.

Tirsdag eftermiddag sendte Kulturministeriet en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Rigsarkivet har begået fejl i sagen om tyveri af nazidokumenter.

I pressemeddelelsen konkluderer Rasmus Prehn på baggrund af en undersøgelse, at Rigsarkivet har overtrådt grundlæggende principper for god embedsmandsførelse ved at give faktuelt forkerte oplysninger.

Desuden bebuder han tiltag, som kan forbedre sikkerheden, og som kan bidrage til at skaffe flere af de stjålne dokumenter tilbage.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…