Jeg havde aldrig hørt om Nicolai Tangen før min kollega Kristian Klarskov for nogle uger siden lavede et interview med ham.
Interviewet fokuserede på hans rolle som leder af Norges ubegribeligt stenrige oliefond (alene i løbet af den time, Klarskov talte med Tangen steg formuen med omkring 30 milliarder). Fonden ejer i snit halvanden procent af alle børsnoterede virksomheder i verden.
Alene på grund af sin position og den deraf følgende magt er Tangen interessant, men det som fascinerede mig i interviewet var, at han ikke var en almindelig finansmand, men også uddannet som kok, har en master i kunsthistorie fra London, skabt et museum og som 50-årig tog en master i social- og organisationspsykologi ved London School of Economics.
Sikke en mental båndbredde. Jeg elsker den slags personer, folk, der gennem deres liv forbliver nysgerrige og nægter at lade sig fastlåse en særlig boks.
