Hævet højt over jorden på en piedestal står hun med sine lange, slanke ben i den dekadente korridor. Klædt i Chanel og med kussen bar og blottet for beskueren. Hendes ansigt er skrumpet ind til en lille, grå klump, og hun må støtte sig til krykker af tunge smykker for overhovedet at holde sig oprejst. Med et raskt ryk og en smidig håndbevægelse flår Helle Mardahl bobleplasten af det store lærred, så kvinden pludselig står helt afklædt i atelieret på Amager.
Hun er det centrale værk i udstillingen ’A Tribe on a Pedestal’, hvor Helle Mardahl gennem forskellige karakterer maler et portræt af sin egen generations selviscenesættelse og stræben efter anerkendelse. »Som jeg ser det, er det den der piedestal, vi er fælles om«, siger den 34-årige kunstner og træder et skridt tilbage for at betragte maleriet lidt på afstand.
