Sidst jeg så Andreas Golder, var han helt skaldet, men på de to år, der er gået, siden han udstillede solo på Arken, er der vokset en glorie af store elastiske krøller ud omkring hans ansigt.
Men det er ikke den eneste fysiske forandring, den unge tyske kunstner har undergået: For et år siden brækkede han højre hånd to steder, hvilket gjorde ham uarbejdsdygtig i trekvart år. Derfor er overskriften på hans udstilling, der åbnede i sidste uge i LarmGalleri på Esplanaden, da også ’Come Back’, og mit første spørgsmål til ham lyder, om han på noget tidspunkt i løbet af de ni måneder frygtede, at han aldrig ville komme til at male igen? »Ja«, svarer han med eftertryk, mens han virrer med hovedet, så krøllerne danser, »men det tænker jeg også, hver eneste gang et maleri er færdigt«.
