David Lynch sidder bag et bord og suger på en filtercigaret. Hans hvide skjorte er knappet helt tæt i halsen. Håret er også hvidt, men det stritter Søren Spætte-agtigt op i luften, som det altid har gjort. En pressedame har lige oplyst, at jeg må tale med Lynch i 25 minutter. Hvad kan man nå på 25 minutter? Skal jeg tale med ham om, hvorfor så mange smukke kvinder bliver mishandlet i hans film? Eller hvorfor han absolut vil have dværge til at danse og syge stoddere til at tale bagvendt? Skal vi tale om afskårne ører i græsset? Om døde bier, han navngiver Joe, Bob og Ralph? Eller hvor pokker skal jeg tage fat? Da jeg er færdig med at tænke dette, er vi nede på 24 minutter. Jeg stiller det første spørgsmål. Tingen Jeg har læst, at du ikke gider forklare din kunst, stemmer det? »Ja, det er rigtigt nok«, siger David Lynch. »Det er svært at tale om selve værket«. Hvorfor er det så svært? »Filmen er tingen. Maleriet er tingen. Det er færdige værker, og intet bør føjes til dem. Hvis du fylder en masse ord på, så tilføjer du ting, som ordene nok ikke egner sig særlig godt til at udtrykke«. LÆS OGSÅFans sponserer David Lynch-dokumentarSå jo mere man taler ... »Jo værre bliver det, ja ...«. Hvad skal vi så stille op? »Jeg ved godt, det er frustrerende«, griner David Lynch. Noget helt andet end Dylan Jeg sveder, fordi jeg nærmest er løbet hen i Kunstforeningen. Pludselig ringede de og spurgte, om ikke jeg kunne tale med Lynch tre kvarter tidligere end aftalt. Han skulle meditere og nå at have et værk færdig til denne udstilling, som han kalder ’The Air is on Fire’. Så jeg spurter derhen. Kunstforeningens direktør Helle Behrndt byder velkommen og siger, at det her jo er noget andet end de malerier, Bob Dylan lige nu udstiller et andet sted i byen. Noget helt andet. »David Lynch er jo uddannet billedkunstner ...«, siger direktøren til min ryg, mens jeg haster videre op ad trapperne. LÆS OGSÅLynch portrætterer sær verden På vejen kaster jeg et blik på tre billeder, der hænger i et af rummene. Det er gigantiske fotos, som Lynch har malet og klæbet ting på. Et af dem hedder ’This Man Was Shot 0.9502 Seconds Ago’. Skudofferets skrigende ansigt er modelleret af et eller andet ulækkert materiale. Derefter sætter jeg mig over for David Lynch i et lille hvidmalet rum. Og tæller minutterne. Et fantastisk materiale Han taler om, hvad der sker, når han står og maler. Det er ikke det store, der sker, prøver han at overbevise mig om. »Det er bare tanker, noget i stil med ... øhm: Skal den form ændres en lille smule ... Skal den måske have noget sort dér ... Den linje dér dur ikke, den skal males over ... Det er sådan nogle småting«. En masse kedelige detaljer? »Ja. Men det er spændende at prøve at regne ud, hvordan man får billedet til at fungere ... Men det er på en måde en personlig ting«. Og du bryder dig ikke om at tale om personlige ting? Han griner afværgende. Det spørgsmål var sådan set alvorligt ment ... »Aha ... næe, jeg bryder mig faktisk ikke så meget om at tale ...«, siger Lynch. »Det er, som om ordene ikke rigtig er tilstrækkelige. Du begynder at tale, og så går det op for dig, hvor langt du er fra den egentlige oplevelse eller ... du ved ... abstraktionerne ... Det er på en måde løftet over tankerne ...«. Eric og banken Okay ... Måske kan du alligevel sige et par ord om, hvordan du begynder på et maleri? »Først er der altid en ide ...«. Han peger på en reproduktion af maleriet med manden, der bliver skudt foran banken. Det ligger tilfældigvis på bordet. »Jeg gik en tur med min ven Eric ... Jeg ville ud på en lille fotografisk ekspedition, og vi endte foran en bank ... Okay, hvorfor synes jeg om lige den her bank? Jeg kan lide farverne. Jeg kan lide tidspunktet på dagen. Der synes at være en særlig stemning. Jeg tænker, det er en storslået baggrund for et maleri. Så jeg beder Eric stille sig op der ... og denne skygge, du ved, den havde violet i sig. Den er meget smuk ...«. David Lynch viser mig skyggen, der strækker sig over det gule fortov. Han taler i korte sætninger. »... Så får jeg ideen om, at den her mand er blevet skudt. Og jeg tænker over, hvor længe siden det mon er, at han blev skudt. Jeg tænker på det specielle øjeblik ... Og det førte til dette billede ...«. LÆS OGSÅDavid Lynch laver flimrende udgave af 'Alice i Mareridtsland' Han har klistret rigtige bukser og en rigtig jakke på manden. Ansigt og hænder er i det her brunlige materiale. Det ligner bræk ..., siger jeg. »Bræk?«. Ja. »Nej, det er ikke bræk ... det er et fantastisk materiale«. Med en hemmelig opskrift? »Mmmm ...«. Nødvendig ødelæggelse Pressedamen dukker op med kaffe i en termokande. Det er til mig. Lynch har sin egen kaffe. På det punkt er han kræsen. Der er 17 minutter tilbage. David Lynch er midt i en forklaring om, hvordan alle hans ideer ikke nødvendigvis er perfekte. »Nogle gange stopper strømmen ... Og du sidder der og stirrer på billedet og venter på nye ideer til at kunne fuldføre det ... Du er nødt til ikke at være bange for at ødelægge for at nå frem til det næste trin. Som regel er ødelæggelsen en pragtfuld ting. Ud af den stiger Fugl Fønix ...«. Det er en god følelse at ødelægge? »Ikke altid. Men det er nødvendigt, og nogle gange ender det virkelig godt ... Jeg kan ikke huske, hvor meget ødelæggelse der var i lige dette billede ...«, siger han og fingererer ved den nedskudte mand foran banken. Knive, våben og flyvemaskinerDu har lavet billeder hele dit liv? »Jeg har tegnet og malet, siden jeg var lille. Jeg tegnede knive og våben og flyvemaskiner ... Krigen var jo lige slut, og der var mange af de ting i luften. Og når du er barn, så leger du krig og den slags. Jeg havde min egen hjelm og feltflaske og et bælte. Og jeg kunne også lide at tegne den slags sager ... Jeg var vel fem-seks år«. Det virker mærkeligt, at du har haft tid til at lave så mange billeder ved siden af dine film? »Det er mærkeligt. Da jeg gik i gymnasiet, havde jeg atelier i baglokalet hos en etableret kunstner, og han sagde altid, at for at få én times godt arbejde fra hånden, er det nødvendigt med fire timers uforstyrret tid. Det er der megen sandhed i. Det tager sin tid at komme ind i den verden ...«. LÆS OGSÅPå fisketur med David LynchKan meditation hjælpe dig ind i maleriets verden? I samme øjeblik jeg stiller dette spørgsmål, ved jeg godt, at jeg dermed udløser en talestrøm af den slags, Lynch ellers siger, han ikke bryder sig om. Han har i snart fire årtier været udøver af og ivrig talsmand for transcendental meditation. Uendelig lykke »Helt sikkert!«, siger David Lynch. »Transcendental meditation udvider bevidstheden ... Oplevelsen er så sublim, at det er besynderligt, at alle mennesker ikke gør det«. Hvad får du ud af at meditere? »Når du transcenderer, dykker du ned i et ocean af uendelig kreativitet. Ønsker du mere kreativitet? Så dyk ned og hent det! Der findes uendelig intelligens dernede. Uendelig lykke. Uendelig kærlighed. Uendelig energi ... Folk er så udmattede nu om dage. PUHHH! ... Du dykker ned ... og du kommer ud af meditationen så forfrisket og fyldt med energi ... Så det er penge i banken. Ideerne flyder bedre ... Og det er fantastisk for alle mennesker, men for kunstneren er det ... afgørende, på en måde ...«. Afgørende? »Ja, afgørende at gøre det nemmere at få ideer«. Jeg skæver til uret. 11 minutter tilbage. Og spørger ham så, om han kunne være så produktiv uden at meditere? »Det har jeg ingen anelse om ...«, svarer Lynch. »For jeg har mediteret i 37 år«. Altid en historie Får du af og til en ide til en film, som i stedet bliver til et maleri? »Det kan ske ... Når du forelsker dig i en ide til en film, så siger jeg altid: Vent mindst to uger og se så, om du stadig er forelsket. Hvis det er en stor, fantastisk ide, vil du efter to uger stadig være lige forelsket. Og for at lave film er forelskelsen nødt til at holde i to år. Så længe behøver du ikke at være forelsket i en ide til et maleri«. Har dine ideer noget til fælles? »Alle mine billeder har en lille historie. Beskueren kan se på billedet og forestille sig den historie, der ligger før og efter ... Filmen er en længere historie«. Men der er altid en historie? »Ja, det kan jeg godt lide. Hos nogle malere er der ingen historie. Det er bare maleri. Alligevel forestiller jeg mig altid en historie i de fleste malerier, jeg ser ...«. LÆS OGSÅNy Lynch-film deler vandene blandt anmelderneDu har sagt, at du ikke husker dine drømme? »Jeg husker nogle, men jeg får meget sjældent ideer, mens jeg sover. Det er mest dagdrømmeri«. Men dine film og billeder er fyldt med drømme, forekommer det mig ... ofte mareridt? »Ja, nogle gange er de fyldt med mareridt ...«. Lykken i mørket Men hvor kommer de fra, disse mareridt? Handler transcendental meditation måske ikke om lykke snarere end surrealistisk sex og vold og sære tableauer? »Jo«, bekræfter David Lynch. »Faktisk er formålet med livet at udvide lykken. Det er en glorværdig ting«. Man må have noget lykke i forvejen for at kunne udvide den? »Den findes et sted derinde, ja. Der er ligesom gemt en skat ... Gennem meditationen får du et køretøj, der kan bringe dig derind. Og når du oplever det, siger det PUHHH! ...«. Men når jeg ser dine film og dine billeder, er de ikke ligefrem fyldt med lykke? »Haha ... nej. Men jeg bliver så lykkelig af at lave disse ting. Meget af det, vi laver, afspejler den verden, vi lever i. Og vores verden er fyldt med problemer. Og mange, mange absurditeter, lidelser, negativitet, alle slags problemer. Og det fremkalder så mange ideer, som filmen kan udtrykke«. Er det for kedeligt at lave film om lykke? »Det ville være ekstremt kedeligt«, siger Lynch og griner. »Det er bedre at få det hele til at bryde sammen ...«. Så du er nødt til at være lykkelig for at skabe et mareridt? »Du kan være lykkelig. Det er en misforståelse, at kunstnere er nødt til at lide. Det er absurd. For hvis du tænker lidt nøjere over, hvad depression er for noget ... det er lidelse. Hvis man virkelig har en depression, så kan man ikke komme op af sengen. Så har du overhovedet ikke lyst til at skabe noget som helst«. LÆS OGSÅMulholland DriveHar du prøvet det? »Undskyld?«. Har du haft en depression? »Nej, jeg har ikke prøvet det. Men jeg har følt mig deprimeret, og det er ikke sjovt. Det er ikke sjovt at lide. Og ideerne flyder ikke. Negativitet standser strømmen af kreativitet. Så jo mere du lider, jo mindre lyst har du til at arbejde. Og jo færre ideer får du. Der sker ikke noget«, siger Lynch. Hans højre hånd bevæger sig rundt i luften, mens han taler. Fingrene vibrerer som sommerfuglevinger. »Men der er ideer ude i verden. Og hvis du finder større klarhed og mere energi og mere lykke og alt det, der er inde i os ... PUHHH!, så bliver verden som en legeplads. Det er utroligt ...«. Og det er mørkt? »Det er muligvis mørkt, fordi verden er stadigvæk mørk«. Både forfærdelig og sublim Her stikker pressedamen hovedet ind. Vi er 1 minut over tid. »Jeg vil gerne lige sige noget mere ...«, skærer David Lynch igennem. »Man siger, at verden er, som vi er. Hvis du har mørkegrønne og beskidte briller på, så er det sådan, du ser verden. Hvis du begynder at meditere, HOOOH! ... det renser de briller, de bliver til rosenguld ... Det er den samme verden. Men du ser den på forskellige måder. I filmene er der meget mørke. Men der er også andre ting, som nogle mennesker får øje på og andre ikke ... Det er derfor, en film både kan virke forfærdelig og sublim«. Og sådan er det også med malerierne? »Det er det samme, ja. Sådan er det med alt!«, siger David Lynch.