Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Plagiat? Statens Museum for Kunst beskyldes for at plagiere den danske kunstner Karoline H. Larsens snoreværker til et børnearrangement. Museet har afvist, at man har plagieret, men har alligevel aflyst begivenheden.
Foto: Karoline H. Larsen

Plagiat? Statens Museum for Kunst beskyldes for at plagiere den danske kunstner Karoline H. Larsens snoreværker til et børnearrangement. Museet har afvist, at man har plagieret, men har alligevel aflyst begivenheden.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre reaktioner på 'garn-gate': »Det er en ære at blive kopieret«

Vi har spurgt tre eksperter om deres syn på kunst og plagiat.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statens Museum for Kunst beskyldes for at plagiere den danske kunstner Karoline H. Larsens snoreværker til et børnearrangement.

Musset har afvist, at man har plagieret, men har alligevel aflyst begivenheden, som man ifølge direktør Mikkel Bogh internt på museet kalder 'garn-gate'.

Her er tre bud på, hvor grænsen går for, hvad en kunstner kan tage patent på.

Mette Sandbye, kunstforsker og institutleder, Københavns Universitet:

»Det sjove er, at i de sager, hvor kunstnere bliver trukket i retten af Louis Vuitton eller Coca-Cola, der står kunstnere på, at man skal have frie rammer og ret til at imitere, citere og plagiere«.

»Fri cirkulation og udveksling af ideer kendetegner kunsten. Sådan har det været i hele det 20. århundrede, hvor man siden avantgarden har lånt med arme og ben fra massekulturen og fra andre kunstarter. Det handler ikke længere om at være original og få en bestemt idé eller et varemærke som Monets åkande. Det handler om at låne og videredyrke. Det er langt de fleste kunstnere glade for, for så er næsten alt tilladt«.

LÆS OGSÅ

»Men jo større man bliver, jo mere kritisk forholder folk sig. Olafur Eliasson er et eksempel. Der er mange, der synes, han bare laver noget, som James Turrell eller kunstnerne omkring Bauhaus lavede for lang tid siden. Eliasson står ved, at han forholder sig til en arv, men samtidig er der nogen, der siger: Skulle det være nyt?«.

»Når du er i græsrodsstadiet er grænserne utrolig vide, men når du så rykker op i superligaklassen – om det er Olafur Eliasson eller SMK – så begynder folk at rynke på næsen. Og når man arbejder med publikumsinddragende kunst, bliver det helt umuligt at trække en tydelig grænse for ophavsret, originalitet og unikke greb«.

Bjørnstjerne Christiansen, kunstner, Superflex:

»Vi lavede et statement for flere år siden: If value, then copy. Det er det modsatte af hele copyright-kulturens mantra om at registrere, hvad der har værdi«.

»Hvis man vælger at udtrykke sig gennem kunstmediet, så må det være, fordi man har noget at give til den offentlige diskussion. Derfor er det kun en ære, hvis nogen vælger at kopiere, modificere eller appropriere ens idé eller materiale. Generelt har ideer ikke nogen værdi, uden at de bliver brugt og aktiveret«.

»Vi lægger altid op til, at alt, hvad vi foretager os, må modificeres og kopieres. Det har en værdi, når andre bliver inspireret af det. Samtlige kunstnere er inspireret og motiveret af andre kunstnere, så grundlæggende er ophavsret problematisk. Dermed ikke sagt, at man ikke kan kreditere, men jeg forstår ikke, hvorfor man vil sætte begrænsninger«.

»Kunstneren Sol LeWitt har sagt, at når en idé først er blevet udtrykt, er den fælleseje. Det er jeg enig i«.

»Hvis jeg var kunstneren, var jeg mødt op og havde deltaget. Der er ikke nogen, der kan tage fra hende, at hun har lavet de værker i de sidste mange år, og derfor ville jeg hellere engagere mig i en situation, hvor man føler sig dårligt behandlet end stille mig op på sidelinjen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Christina Wilson, kunstrådgiver og kunsthistoriker:

»I de allerfleste tilfælde, hvor kunsten bliver kopieret, går det godt, fordi man har givet det en anden vinkel end den kunstner, man kopierer. Mange gange kan man jo heller ikke kende forskel på Picasso og Braque. Kunstnerne kommer ind i en stime af kultur, hvor der er ting, der ligger i tiden, en bevidsthed, der har ramt alle. Sådan er det også i modeverdenen«.

»Lige for øjeblikket er abstrakte, minimalistiske værker meget salgbare: Kunstnere har f.eks. lagt deres lærreder ud i regnen, hvor det er blevet bearbejdet af vejr og vind. Bagefter træder man lidt på dem og spiser en ostemad oven på dem, inden lærredet bliver klippet op og syet sammen. Det er der rigtige mange kunstnere, der laver lige i øjeblikket, og alle ved sådan set, hvem der er kendt for det, nemlig danske Sergej Jensen. Ser man tilbage i kunsthistorien, er det også de kunstnere, der kommer frem med et nyt udtryk og er originale i første led, der klarer sig bedst«.

LÆS OGSÅ

»Kunstnere er hinandens største kritikere, og der bliver holdt en intern disciplin i rækkerne, hvor man hører fra hinanden, hvis man går for tæt på. Jeg kan ikke se, at SMK har gjort noget forkert, men jeg kan samtidig godt forstå, at hun synes, det er for tæt på. Hendes opgave som kunstner er at beskytte sine værker«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden