En rosa, fjerfyldt dynejakke er sirligt foldet og ligger oven på en emhætte, der, hængt på hovedet, suger jakken fast. Emhættens filtrering af luften igennem stof og fjer og sammenstillingen af de to materielle virkeligheder, som er jakkens og emhættens, udgør sin egen lille spændstige skulpturelle verden: på samme tid blød og hård og materielt meget til stede, men også, qua sin luftgennemstrømning, sivende og udflydende.
Og så hænger skulpturen præcist på væggen som en understregning af gallerirummets mærkværdige arkitektoniske og konstruerede rammer for visningen af kunsten i et af byens ældste gallerier – Galleri Susanne Ottesen.




























