Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Værket, der forestiller et barn, som forsøger at fange aske med tungen, er blevet tolket som en kommentar på Port Talbots førsteplads som det mest forurende sted i Storbritannien.
Foto: Ben Birchall/AP

Værket, der forestiller et barn, som forsøger at fange aske med tungen, er blevet tolket som en kommentar på Port Talbots førsteplads som det mest forurende sted i Storbritannien.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Får 2.000 turistbesøg om dagen: Landsby i Wales går sammen om at redde Banksy-værk

Flere turister er kommet til den lille walisiske by Port Talbot, siden et Banksy-værk kort før jul dukkede op på en mur. Nu går de lokale sammen for at sikre, at værket bliver i byen.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Banksy kort før jul efterlod sit mærke på den walisiske by Port Talbot, satte kunstneren med den ukendte identitet kystbyen på det kulturelle landkort.

Omkring 2.000 daglige turister – nogle tilmed helt fra Australien – har siden besøgt den lille by, skriver The Guardian. Alle for at se Banksys nyeste værk.

Værket forestiller fra den ene vinkel et lille barn, der med sin tunge forsøger at fange snefnug. Men anderledes dystert er det, når man ser på det fra den anden side.

Det er nemlig ikke sne, men aske, der daler ned fra himlen – noget, der er blevet tolket som en kommentar til den kedelige førsteplads som det mest forurenede sted i Storbritannien, som World Health Organisation tildelte Port Talbot i 2018.

View this post on Instagram

. . . . Season’s greetings . . .

A post shared by Banksy (@banksy) on

Beboere frygter videresalg

Med værkets popularitet er der ikke kun fulgt en øget antal turister. Det har også fået de lokale til at frygte, at kunstværket vil blive solgt videre til udenbys kunstsamlere, eller endnu værre: at det vil forsvinde.

Derfor er de lokale nu gået sammen om at beskytte værket og sikre, at det bliver i Port Talbot.

Til at begynde med har et lokalt firma betalt for, at Banksy-værket er blevet beskyttet med plastik. Skuespilleren Michael Sheen, der selv har gået i skole i Port Talbot, har desuden betalt for sikkerheden omkring den carport, som Banksy-værket er malet på.

Banksy-værket er meget positivt for byen. Det er blevet en fantastisk turistattraktion

For nogle uger siden trådte den walisiske lokalregering også i karakter. Regeringen har nu overtaget alle udgifter til sikkerhed, mens den afsøger mulighederne for en mere langsigtet løsning.

Og det er vigtigt med en langsigtet løsning, mener politiker og formand for den walisiske regerings kulturkomité Bethan Sayed. Hun er ikke i tvivl: Værket skal blive i Port Talbot.

»Banksy-værket er meget positivt for byen. Det er blevet en fantastisk turistattraktion«, siger hun til det lokale medie Nation Cymru og fortæller desuden, at produktionen af Banksy-kopper, bordskånere, T-shirts og andre ting, der kan sælges til turister, allerede er sat i gang. Der er sågar et lokalt teaterstykke om værket i støbeskeen.

Værker er før forsvundet

Når de lokale indbyggere i Port Talbot frygter, at kunstværket pludselig forsvinder eller bliver solgt, er det ikke overraskende. Det er nemlig flere gange før set, at Banksys værker enten er blevet flyttet, solgt eller helt er forsvundet.

Blandt andet er det flere gange set, at nogen i ly af natten har hamret kunstværkerne ud af de mure, de var opført på. For eksempel er det, hvad der er sket med af Banksys mere famøse værker, ’Spy Booth’, der viser tre spioner i færd med at aflytte en telefonboks.

Værket dukkede i 2014 op i nærheden af de bygninger, som huser Storbritanniens agentur for signalefterretning, hvis opgave det er at indsamle data og information til regeringen. Kun to år efter forsvandt værket til de lokale beboeres store forundring.

Ligeledes blev værket ’Art Buff’ fjernet fra byen Folkstone i Kent og fløjet til et galleri i Miami. En engelsk dommer besluttede senere, at kunstværket skulle returneres til sin oprindelige placering.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden