Det er længe siden, Brandts har været på radaren, hvad angår den nyeste og mest sprøde kunst. Og i jagten på besøgende har man gjort sig selv til et disneyficeret center for tegneserier og anden såkaldt visuel kultur. Hvis man fortsætter ned ad den sti, mister museet sit etos, siger Mathias Kryger i denne kommentar.

Kunstanmelder Mathias Kryger: Fusionsmuseet har placeret sig grundigt i en identitetskrise

Engang en væsentlig kunstinstitution. Nu fortrinsvis hjem for udstillinger om Disney og Tintin og en fornemmelse af, at museet har mistet sit DNA. Foto: Nick Englund Mortensen
Engang en væsentlig kunstinstitution. Nu fortrinsvis hjem for udstillinger om Disney og Tintin og en fornemmelse af, at museet har mistet sit DNA. Foto: Nick Englund Mortensen
Lyt til artiklen

Brandts i Odense var en klædefabrik, som frem til 1977 producerede og indfarvede stof. ​​​​

Sidenhen blev stedet – hvis man tager de lidt abstrakte briller på – en slags billedfabrik: med kunstakademi, kunsthal med en stolt tradition for at vise god og ofte international samtidskunst fra øverste hylde og med et fotomuseum, som sidder på en stor samling af fotokunst. Brandts var et vigtigt sted for samtidskunsten fra 80’erne op igennem 00’erne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her