0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Den Kgl. Kobberstiksamling.
Foto: Den Kgl. Kobberstiksamling.

'Træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen. Sex-surreal' er både titlen på denne kollage fra 1937 og på den udstilling i Ole Haslunds Hus i København, som politiet lukkede. Det er den unge nydelige kunstner selv, med slips og overskæg, man ser over damebenene.

Kunsten i en krisetid: Engang var billedkunsten en smittefarlig lidelse

Hvis samtidskunsten skal bryde med fortiden, kræver det skibskatastrofer, verdenskrige og dødsensfarlige pandemier. For når verden ændrer sig, gør kunsten det også. ​

FOR ABONNENTER

Af kunstens lange, omtumlede historie har vi fået banket ind i vores hoveder, at den verden, vi lever i, og samtidskunsten, som vi ser på, er en form for forbundne kar. Det vil sige, at de hænger sammen og betinger hinandens udvikling, til en vis grad. Når verden ændrer sig tilstrækkelig meget, gør kunsten det også. Spørgsmålet er kun hvor meget – og hvordan. Det gælder især, hvis verden af en eller anden grund går amok eller bliver syg. Som nu.

Når en verdenskrig bryder ud, er kunsten nødt til at tilpasse sig, ligesom så meget andet, mennesker har ansvaret for. Og tilsvarende, hvis kloden som nu rammes af en smitsom sygdom.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden