0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvornår blev guleroden orange? Nu bruger forskere kunst til at blive klogere på grøntsager og frugters biologi

De to belgiske forskere Ive De Smet og David Vergauwen har udviklet en ny og utraditionel metode til at kortlægge den historiske udvikling i produktionen af afgrøder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Liesbeth Everaert
Foto: Liesbeth Everaert

De to forskere Ive De Smet (tv.) og David Vergauwen, henholdsvis plantebiolog og kunsthistoriker, kan med metoden #ArtGenetics fastslå, hvor og hvornår i historien bestemte afgrøder har fået deres særlige farver og former.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den ene er forsker i plantebiologi. Den anden lektor i kunsthistorie.

I en ny forskningsartikel i tidsskriftet ’Trends in Plant Science’ beskriver de årelange belgiske venner Ive De Smet og David Vergauwen, hvordan de sammen har udviklet en ikke helt traditionel metode til at udfylde hullerne i evolutionshistorien for frugter og grøntsager.

Metoden kalder de #ArtGenetics og går ud på at kombinere kunsthistorie og DNA-forskning for at kortlægge den historiske udvikling i produktionen af afgrøder ved at kigge på deres kunstneriske skildring gennem tiden.

»Vi har nogle af de genetiske koder for visse forhistoriske planter, men ofte er det ikke-velbevarede prøver, så det at se på kunst kan hjælpe med at spore arternes udvikling«, siger De Smet, som arbejder på forskningsinstituttet VIB-UGent Center for Plant Systems Biology i Belgien, i en pressemeddelelse.

Det, vi i dag ser i vores supermarkeder og frugt- og grøntbutikker, er ikke nødvendigvis moderne opfindelser

På den måde kan man altså finde ud af, hvor og hvornår bestemte frugter og grøntsager fik deres særlige former og farver, ligesom forskerne håber på også at kortlægge tidligere handelsruter og madvaner, skriver The Guardian.

Hvide vandmeloner

De Smet fortæller, at man ved hjælp af metoden har sat tyk streg under tvivlen om, hvorvidt årsagen til gulerødders orange farve er, at hollandske bønder bevidst avlede dem til ære for Vilhelm 3. af England (1650-1702), der på engelsk har tilnavnet ’William of Orange’.

Byzantiske kunstværker viser eksempelvis, at der har fandtes orange gulerødder, længe før de blev populære i starten af 1600-tallet, og man har også set dem på tidligere kunst fra Antwerp.

Hvis du bruger Picasso som reference, er der en risiko for, at du får et forkert indtryk af frugten eller grøntsagens udseende

Forskerne bemærker også, at metoden kan bruges den anden vej rundt: For eksempel har man med forhistoriske egyptiske skildringer af vandmeloner valideret en genetisk analyse af et 3.500 år gammelt vandmelonblad fra en faraonisk grav, der indikerer, at frugten allerede dengang var en fremdyrket afgrøde med sødt, rødt frugtkød.

»Det, vi i dag ser i vores supermarkeder og frugt- og grøntbutikker, er ikke nødvendigvis moderne opfindelser. Ofte er det naturlige variationer, som har eksisteret for århundreder eller endda tusinder af år siden, og som nu er blevet moderne igen«.

Med denne viden om røde vandmeloner har Smet og Vergauwen kastet sig over at undersøge, hvor og hvornår de hvidkødede varianter af vandmelonen blev populær.

Tvivlsom Picasso

De to forskere anerkender dog, at metoden har sine udfordringer. Det er for eksempel vigtigt at have et vist kendskab til kunsthistorien, da det ikke er alle kunstnere, der gengiver virkeligheden lige realistisk.

»Hvis du for eksempel er interesseret i, hvordan en bestemt frugt eller grøntsag så ud, og du bruger Picasso som reference, er der en risiko for, at du får et forkert indtryk af dens udseende«, fortæller Vergauwen, der er lærer i kunsthistorie ved undervisningsstedet Amarant i Belgien.

En anden begrænsning er, at det ikke er alle kunstneriske samlinger, der er offentligt tilgængelige, ligesom kunstværkerne ofte enten mangler eller har misvisende oplysninger om deres tidsmæssige og geografiske oprindelse. På samme måde er det sjældent, at den pågældende frugt eller grøntsag nævnes i værkernes titel, hvorfor de skal studeres individuelt.

Det er derfor en langsommelig proces, og Smet og Vergauwen opfordrer offentligheden til at hjælpe dem med at indsamle malerier, der kan bidrage til forskningen.

»I sidste ende afhænger konklusionerne af kvaliteten af vores database«, siger De Smet.

»Det er nemt for os at gå til europæiske samlinger som Louvre i Paris, men der er også museer i Asien, eller i Central- og Sydamerika, der ville kunne hjælpe os meget«, tilføjer han.

Forslag kan sendes til denne mail med information om kunstværket og planten, der skildres.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts