Historien var ellers god.
En af renæssancens største kunststjerner, Rafael, levede et vildt og levende – måske endda promiskuøst – liv og døde kun 37 år gammel af straffen for netop det liv: syfilis.
Desværre er den ikke sand, er der noget der tyder på.
I en artikel i forskningstidsskriftet Internal and Emergency Medicine undersøger en række læger, hvad der mon egentlig tog livet af Raffaello Santi, som privatpersonen bag kunstneren hed.
Det var en lungesygdom, mener lægerne, og fordi Rafael blev behandlet med blodladninger mod det, lægerne dengang troede var syfilis, blev døden fremskyndet på grund af behandlingen.
»Tidens læger var vant til at udføre blodladninger som behandling for en række sygdomme, men det var ikke typisk brugt mod lungesygdom. I Rafaels tilfælde forklarede han ikke sygdommens oprindelse eller sine symptomer, så lægerne brugte fejlagtigt blodladninger til at behandle ham«, siger Michele Augusto Riva, en af forfatterne til studiet, til The Guardian.
I sin samtid var Rafael en meget feteret kunstner, og paven sendte personligt sine bedste læger til undsætning, men fordi Rafael ikke ville fortælle om sin færden på grund af sine romantiske udskejelser, endte han med at blive fejlbehandlet.
Lægerne har brugt den nærmest samtidige kunstner og historiker Giorgio Vasaris beskrivelse af sygdomsforløbet som baggrund for deres konklusioner.
Vasari skriver, at Rafael ikke ville fortælle om sine mange nætter ude i kulden, fordi han så skulle redegøre for sin færden.
Ved sin død var Rafael en af de mest eftertragtede kunstnere i Europa med et stort arbejde bag sig med blandt andet dekorationen af de såkaldte Rafael-værelser i Vatikanstaten som mesterværker. Trods sin korte levetid nåede han – med stor hjælp fra et effektivt værksted – at efterlade et kæmpe værk til eftertiden.
Han betragtes som en af renæssancens tre helt store kunstnere sammen med de to andre Ninja Turtles, Michelangelo og Leonardo.
fortsæt med at læse
