0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hagekors, voldtægter og dårlig smag: Derfor blev disse statuer fjernet fra deres plads i København

Mange så gerne, at Hans Egede, Grønlands apostel, blev trukket ned fra den piedestal, han står på, både i København og i Nuuk. Men når statuer bliver tvangsflyttet i Danmark, er årsagen sjældent politisk. Som regel er det smagen, der afgør sagen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

'Jabal, Jubal og Tubalkain' forsøger i dag at finde sig til rette, hvor Lyshøj Allé løber ud på Toftegårds Plads. Engang stod de foran Glyptoteket.

Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunst
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Skal statuen af missionæren Hans Egede, teologen, der koloniserede Grønland uden at spørge grønlænderne først, have lov til at stå foran Marmorkirken i kunstnerisk selskab med andre beundrede prædikanter og forkyndere af den kristne tro? Nogen med en malerbøtte har ment nej. Men Egede står der stadigvæk, høj og rank på sin sokkel og vil næppe blive flyttet.

Der skal også meget til at flytte en konge. Under Frederik V,havde Danmark kolonier i Afrika, men rytterstatuen med den enevældige konge er kommet til Amalienborg Slotsplads for at blive stående.

Bag det danske ord statue gemmer sig det latinske ord stare, som netop betyder ’at stå’. Men tag ikke fejl: Ikke alle statuer bliver stående, hvor en mæcen og en kunstner engang har stillet dem. For monumenter – selv af det hårdeste og mest hærdede materiale – er ikke hævet over smagens uforudsigelige udvikling og tidens pulveriserende gang. Det kan ske, at de bliver destrueret, f.eks. i en krig. Eller de kan forsvinde ud af syne lige med ét. Ofte fordi de er tvangsflyttet til en mindre påfaldende adresse.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden